noerrebro

fra alle hjørner

Delhitrafik på Nørrebro

Så så man lige mig, med snot ud af næsen, en sammensnøret hals og en hjerne, som er ved at bombardere, hver gang jeg hoster. Jeg forstår det vitterligt ikke – hvor kom influenzaen fra? Pludselig vågnede jeg op efter en god nat på Funke og fest i lejligheden og opdagede, at min stemme var væk. Det er ikke engang tid endnu – det burde først ske i marts! Men Funke var en fornøjelse, bortset fra de store fyre, der slog ham, jeg dansede med, på tuden, mens jeg var væk. Groft! Uden grund… Jeg ved ikke, hvorfor det er så fedt at slå på folk, som virker så fredelige og venskabelige. Og hvad kan en vagt gøre, hvis de er 5-10 fyre mod ham? Det er det værste ved nattelivet… Dog skal det ikke afholde os eller nogen andre fra at komme på Funke! Så kom og dans 🙂

Udover det er jeg ved at få mine gode energistrømme tilbage i kroppen. Min tidligere sambo ordnede sit værelse som lovet, og PV flytter ind i morgen! Hvilken glæde!!! Så lige nu bor jeg alene et halvt døgn endnu, hvilket vil sige, at jeg kan tillade mig at snakke med mig selv og høre høj musik! King of Africa er god blive-rask-musik!

Trods influenza måtte jeg i dag begive mig ud på en meget lang cykeltur for at komme hjem til Nørrebro, hvilket ikke var så let! Folk kørte vildt! Over for rødt, midt over vejen og næsten ind i mig, til højre ved et lyskryds ind foran en kvinde med barnevogn og ind foran en anden cyklist… Okay, godt nok havde jeg selv kun en kontaktlinse i det ene øje samt en orkidé på styret, og min hjerne var lidt sløv og rungende, men alligevel… Det var jo ligesom at være i Delhi!

Så det er, hvad der sker på Nørrebro. Vild trafik, lidt blodtud og influenzaramte folk! Jeg ved ikke engang, om der sker noget sjovt og fantastisk – men bare vent, næste indlæg bliver sikkert mere positivt!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: