noerrebro

fra alle hjørner

silent sunday

Kom hjem til en rodet lejlighed og en mor, som lå i min sambos seng og sov – uden min sambo, men med en veninde. Se, dét var mærkeligt! Som om det ikke var min lejlighed. Og så kom min tidligere sambo, som er helt forelsket i Nørrebro, forståeligt nok. Vi lavede te i termokopper og tog knækbrød og frugt med os, da vi begav os ud på yndlingsturen: ned til søerne, rundt på gaderne, fra supermarkeder til grønthandlere for at finde gode tilbud (ok, mærkelig hobby, men for os er det en sport!), og ind og snakke med vores yndlingsgrønthandler, som siger: “Hej de smukkeste pigerne!” hver gang vi kommer. Det er nr. 2 grønthandler på Blågårdsgade, når man kommer fra Nørrebrogade, og han er altid så venlig og klar på at give lidt rabat til “de smukkeste pigerne.” I den 1. grønthandler bød de foråret velkommen ved at uddele karameller til kunderne…

Søndage er altid lidt stille her omkring Sankt Hans Torv. Folk spiser brunch på caféerne eller køber bacon og æg til deres tømmermænd, men ellers er gaderne lidt tomme for mennesker – og biler! Det var ellers dejligt friskt at gå tur – selv om det ikke var så varmt, som vi troede!

Vi kom til at gå ind i porten til Blegdamsvejens fængsel, fordi vi var lidt nysgerrig – gården ligger trods alt op mod min gård, og jeg er rimelig indvolveret i deres sager, eftersom et par unge gutter en gang imellem bryder vores port op for at kunne kommunikere med de indsatte. Men vi måtte åbenbart ikke engang kigge ind! Æv…

Anyways… I forgårs gik jeg ned i antikvariaten på Elmegade og solgte 20 magasiner til 4 kr stk (han tager 10 kr for dem). Ved ikke helt, hvad jeg skal købe endnu, men jeg kan godt lide konceptet – og jeg har et hav af blade, så snart kan jeg købe for 200 kr bøger derinde. De er dog ret dyre, bøgerne… Men indtil 28. februar er der 25 % rabat på alt 🙂

I morgen starter 2. semester – jubiii… håber vores forelæsere er spændende og inspirerende! Nu til “Medical Statistics!”

For resten – kom i tanke om et spørgsmål i spillet Ego:

Hvad er værst?
1. Terrorisme
2. Militarisme
3. Pacifisme

???

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: