noerrebro

fra alle hjørner

njoy

Mmm… Nydelse! Helt blå himmel, sol, mennesker… (Kulden tænker vi ikke på!) Sådan har det været i dag. Jeg vågnede tidligt og tittede lige op i solen, mens skolebørnene larmede nede på gaden og de kæmpe måger, som har fået en vane med at lege fangeleg lige uden for mit vindue, skreg helt vildt…! Why?

Kl. 11 kom læsegruppen forbi, så vi kunne skrive opgave om Stroop-effekten, og efter et par timer smuttede vi ned til Peblinge Dosseringen (nr. 4),  for at udforske den nye njoy juice- og sandwich bar, som har overtaget Esmeraldas Brunch Bars kælderlokale for en lille måneds tid siden. Da vi kom ned i varmen, fik vi “hej” fra tre smilende fyre, som sad lidt rundt omkring, men straks var to af dem på benene og fik anbefalet lidt forskelligt. De havde ikke den “passion” shake med passionsfrugt, isterninger og vaniljemælk, jeg lige havde udset mig, men den ene anbefalte en shake, som angiveligt skulle smage nøjagtigt som en Københavnerstang! Hm… Det endte dog med, at jeg tog en “Raspberry” med hindbær, banan og vaniljemælk. De andre tog en “Pinky” med jordbær, banan og vaniljemælk. Virkelig lækre, cremede, smoothie-agtige, som smoothier jo skal være! Og begge kostede 38 kr, hvilket er billigt i forhold til, at al deres frugt er økologisk (hvor faaan får de økopassionsfrugter fra???). Inden vi satte os ned til søerne for at blive skræmt væk af de smukke svaner, havde jeg endda fået dem til at give studierabat på 10 %, fordi de selv sagde, at de ville give rabat til visse skoler i området. Anyways, dette tilbud starter (vist) fra i morgen, selv om de måske ikke skilter med det. Bare hiv studiekortet frem, så skulle det virke! De har også varme drikke, sandwich, juice og “specials”, som indebærer “babyfood” og “power to go” (skyr, hindbær, müsli, frugt og vaniljemælk!) Fra april kan man få brunch og suppe 🙂

Alt i alt ret godt. Charmerende fyre, top. Ok priser, top. Alt øko, top. Studierabat, tip top. Og så lige ved søerne…!?
Deres hjemmeside findes her: http://www.njoyeverything.com/, men deres facebookprofil er mere opdateret og informativ, så gå ind på den i stedet.

Bagefter gik jeg tur langs søerne til Ikkenørrebro, og senere drog jeg på indkøbstur med PV. Først ned ad Blågårdsgade, hvor vi shoppede dyr øko-vegetar-mad i Purefood (kikærtemæl… øhm… skal nok få brugt det!), og så ned til Aldi på Rantzausgade, hvor tingene bare er lidt billigere end andre steder! Man må jo prioritere! Til sidst, inden vi gik op i lejligheden, lige et smut på Funke for at sige hej til P’s venner, som drak kaffe, røg smøger og spillede backgammon 🙂

Billeder kommer senere. Min computer er til reparation, snøft

P.S. Købte forleden to pomelo for 5 kr i alt i grønthandleren City Marked skråt over for Café Castro på Nørrebrogade 216, ydre Nørrebro I guess. DEJLIGT BILLIGT!


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: