noerrebro

fra alle hjørner

Der sker så meget – men man kan nå det hele

Der er et hav af events på Nørrebro i nærmeste fremtid, og jeg har lyst til at deltage i det hele. Har valgt at skrive om disse fire arrangemeter, som omhandler fest, foto, løb og fodbold – så er der vel også noget for enhver.

Blågårdsgadefest

D. 7. maj er der fest på Blågårdsgade, og jeg er 100 % sikker på, at gaden vil være fyldt med smilende mennesker! Børn, unge og voksne, øl og mad, sol og farver! Der vil der være “kærlighed i din yndlingsgade.” Festen varer fra kl. 14-23 (tro mig, den varer længere!), og der vil være loppemarked og musik på tre scener. Bl.a. kommer Frisk Frugt og Lars and the Hands of Light. Senere er der efterfest Stengade, Støberiet og Global. Tjek mere ud her: http://blågårdsgade.dk/2011/04/%E2%99%A5-blagardsgadefest-%E2%99%A5/

Nørrebro løb

D. 15. maj vil løbeentusiaster spæne afsted på Nørrebros gader med start og slut på Blågårds Plads. Ruten er på 5
km, og man får set både Folkets Park, Hellig Kors Kirken, Stengade, Sankt Hans Torv og Peblinge Søen. Løbet er en del af integrationsprojektet ‘Mind Your Own Business,’ som støttes af Dansk Flygtningehjælp og Trygfonden, og det er åbent for alle – dog koster det selvfølgelig en smule at deltage. Arrangørerne, som er nogle drenge fra Gadepulsen på Nørrebro, skriver: “Med dette arrangement vil vi gerne vise Nørrebro fra en positiv og farverig side og vise hele Danmark, at det er et dejlgt sted at bo!” Fantastisk 🙂 Bagefter er der hygge på Blågårds Plads med mad, musik og samvær. Læs mere her: http://norrebrolobet.dk/index.html

Gratis fodboldkamp i Parken

På søndag når kampen går i gang mellem FCK og SønderjyskE i Parken, kan alle med et sygesikringsbevis med 2200 som postnummer komme gratis ind. Det er noget med, at FCK vil engagere sig mere lokalt og derfor inviterer til kamp. Inden vil de så turnere rundt på Nørrebro i dag , bl.a. i Mjølnerparken for at reklamere for kampen. 1. maj skal man så bare møde op på Danske Spil Tribunen og gå til indgangene B1, B4, B7 eller B11 – med sit sygesikringsbevis selvfølgelig. Heldigt heldigt! Dog skal man så skrotte lidt af festlighederne i Fælledparken, hvor der foregår en masse andre arrangementer i anledning
af, at det er arbejdernes internationale kampdag. Jeg selv skal stå i en af boderne i Parken og servere øl, men jeg indtager Fælledparken, så snart jeg får fri!

Hverdagsritualer fra Nørrebro – fotoudstilling

I juni vil Nørrebrogade forvandles til en 2 km lang fotoudstilling, som går fra Nørrebro St. og helt ned til søerne. Alle kan deltage i dette projekt og indsende billeder af livet på Nørrebro, som så vil blive hængt op i Nørrebrogades butiksvinduer til sommer. Man skal dog være lidt hurtig, for billeder skal indsendes inden 1. maj.
Endnu et projekt som handler om at ændre det negative billede af Nørrebro, der typisk tegnes af medierne, og vise, at “langt de fleste faktisk igen og igen slipper levende over gaden.” Hoho… Deltag! Læs mere her: http://2200.dk/default.asp?id=50010300062 og send billederne hertil: 2200@copenhagenphotofestival.com

Nyd dagen…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: