noerrebro

fra alle hjørner

De er jo også mennesker

Der står en futonseng i min gård – og nej, jeg har ikke tænkt mig at hustle den. Men egentlig synes jeg, at det kunne være voldsomt hyggeligt, hvis den blev stående, i tilfælde af at man en dag glemmer sine nøgler og har brug for et sted at sove – eller hvis man får lyst til at lægge sig i solen og læse til eksamen midt i gården.

Egentlig ret dødt – min gård er kedelig. Det eneste “sjove,” der foregår, finder sted på den anden side af muren, hvor fangerne spiller fodbold, råber til hinanden, sniksnakker og griner – trods alt! Jeg elsker at stå og vaske op om morgenen i weekenden med køkkenvinduet åbent, for på dette tidspunkt sparker de ofte bolden rundt i gården. Og det er så hyggeligt at høre på deres opmuntrende tilråb til hinanden, glædesudbrud og bandeord. Liv liv liv

Apropos fanger var jeg forleden henne på Nørrebros nærpolitistation for at hente min straffeattest, og jeg må indrømme, at mine stive tanker om politiet forsvandt lidt. Den formentlig nyindsatte ca. 35-årige politimand, som tog sig af straffeattesterne lige denne dag, keglede lidt rundt, smilede fjoget, afslog hjælp fra de andre cool politimænd og fik så efter mange forsøg printet en straffeattest ud til den anden pige, som også ventede, mens vi kunne stå og betragte det størknede blod fra hans barbersår på hagen. Så var det min tur, og efter lidt mumlen og keglen rundt kunne han fint skrive under på min straffeattest – som dog ikke helt var min, eftersom det ikke var mit navn, der stod på. Herregud, et n til eller fra – men næh nej, det skulle da lige rettes, og han ville også gerne lige se mit pas og min underskrift endnu engang, for han var sikker på, at der havde stået Nanna og ikke Nana (det kunne jo faktisk hænde, at jeg ikke selv kan stave til mit navn?). Det blev rettet, og jeg efterlod ham i sin lille muntre åbenbaring “Nana med 1 n… høhø…” henvendt til den anden politimand. Politimænd er jo også mennesker, ligesom fanger også er mennesker – hvilket får mig til at tænke over verdens glæde over Osama Bin Ladens død.

Jeg har svært ved denne jubel, da jeg har svært ved at glædes over et andet menneskes død – på trods af at manden var en forfærdelig, koldblodig terrorist. Han drabte, men han blev også drabt – og hvad kan man så sige om drabsmanden?

Ikke mere snak herfra – vi ses senere til Blågårdsgadefest…!

Advertisements

4 responses to “De er jo også mennesker

  1. jensdrejer maj 7, 2011 kl. 1:01 pm

    Damn – jeg har snart det indtryk, at jeg er den eneste som ikke skal til fest i Blågårdsgade. Og nu begynder jeg ligefrem at blive en smule paranoid – tænk hvis jeg går glip af noget! Hmmm…..

    • noerrebro maj 7, 2011 kl. 3:14 pm

      Kender det, men Blågårdsgadefest er noget af det hyggeligste! Afslappet, solrigt, farverigt, Nørrebrosk, varmende, fyldt med musik, åbent, festligt… Der er jo ingen, der siger, at du skal bruge 5 timer på det. Problemet er bare, at når man er der, kan man ikke lade være med at blive, nyde livet og betragte alle de andre livsnydende mennesker! 😉
      Jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg stadig sidder inde, men desværre er eksamenslæsning jo også vigtigt, og jeg har brugt min dosis overspringshandlinger i dag, så… MEN jeg smutter ud om lidt

  2. Morten Olsen maj 7, 2011 kl. 3:25 pm

    Jeg er glad for din refleksion over Bin Ladens død. Jeg synes også, at der har været alt for megen jubel og retfærdighedssnak, – men rimelig primitiv retfærdighed i mine øjne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: