Distortion

En eller anden betænksom sky sørgede for at holde alle de ondsindede skyer væk, så vi under Distortion havde sol og varme. Tak for det sky. Og tak, Distortion, for god musik, skål og fest… Hvor er det vildt, at man kan samle så mange mennesker, som alle er glade, fester vildt og fjoller rundt, som om alt er tilladt. Alt der er højt, er blevet klatret på. Alle lave altaner er blevet besat. Alle hjørner er blevet pisset i. Alle skøre idéer er blevet afprøvet. Er man på gaden, er man med – til skumbad, bamsekram og mas. Man er uskadelig, og man gør lige, hvad man vil. “Hov, der er en lygtepæl – den mangler et menneske på toppen!” “Næh, en bus – den skal da danses på, selv om den kører afsted ned langs Nørre Allé og væk fra festen!” “Wuhu en båd i luften båret på festende unges stærke hænder – op i den, man kan kun falde ned og blive båret op igen med en øl som helbredende middel. That’s how it goes…