noerrebro

fra alle hjørner

Taste the cocktail & Taste the world

I går tullede jeg rundt på Ikkenørrebro med min mexiveninde, hvor der ikke skete en dyt. For lang ventetid på cocktails, som var halvkedelige – og ingen mennesker. Efter at have været 3-4 steder drog vi derfor mod Nørrebro og endte på Bodega på Kapelvej 1.

Der fik vi White Russian og Bodega, som hurtigt røg ned. 60-70 kr kostede de (vi brugte en 2for1-kupon), og de smagte egentlig ok. Jeg var virkelig glad for den mynte, der pyntede min Bodega-cocktail, for den var stærk og med en speciel smag af bourbon, antager jeg.

Det bedste ved Bodega var deres tegneserieagtige wcdør, som gik i et med væggen – min mexiveninde puffede forsigtigt til “væggen,” som pludselig skubbedes indad, og vupti: der var toilettet.

Vi nåede ikke til Soupanatural, som åbenbart lukker kl. 22, og Mexibar var overfyldt, så vi gik op i lejligheden, mixede piña coladas, ventede på min kæreste og smuttede så på Funke, hvor der ikke skete det store. Jeg havde læst i Nørrebrobladet, at en dørmand på Sankt Hans Torv var blevet angrebet med slagsvåben og strømpistol her for 1 uges tid siden, så jeg måtte lige høre min Funke-beskytter, om det var ham. Det var det. Heldigvis har han et kæmpe hår og kunne derfor ikke mærke noget, sagde han…

Han er en fredelig vagt – Shrektype – og jeg kan ikke forestille mig, at han har fjender her på Nørrebro. Så jeg forstår det ikke… Folk skuffer mig sommetider!

Til noget andet lystigt:

I morgen og søndag er der madfestival på Nørrebro, nærmere bestemt Rantzausgade. Det er Copenhagen Cooking og Internationale Dage, der ønsker at fejre mangfoldighed og madglæde. “Taste the world” hedder festivalen, og der vil være smagsoplevelser fra alle verdenshjørner. Prisen på en ret vil højst være 30 kr, og mens man nyder sin italienske, brasilienske, vietnamesiske eller franske mad, kan man lytte til musik spillet af bl.a. Pharfar, Xander, Ayoe Angelica, The William Blakes og Jean von Baden.

Festivalen foregår lørdag 3. september kl. 12-20 og søndag 4. september kl. 12-18, og jeg husker fra sidste år på Nørrebrogade, at det var utroligt hyggeligt og festligt… Så kom! Og hvis du ikke skal danse, så tag en frakke med, for en eller anden har lukket kulden ind på Nørrebro…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: