noerrebro

fra alle hjørner

Quattro Fontane

Lige om hjørnet bor en kvinde, som har lidt svært ved at gå, og som jeg derfor handler ind for i ny og næ. I dag ønskede hun så selv at komme med ud, og efter at have købt ind i et par forskellige, søndagsåbne butikker, endte vi på Quaottro Fontane. Har aldrig lagt mærke til navnet på denne italienske restaurant, som ligger på Guldbergsgade 3 lige ved Sankt Hans Torv, men jeg havde engang en italiener boende, som var inde og søge job der. Han fik et italiensk nej og var godt fornærmet bagefter🙂 Derfor har jeg altid tænkt, at de var lidt sure derinde i det italienske, hvilket jeg i dag fik bekræftet, omend det var mere underholdende end det egentlig var fornærmende.

G har tit spist der, og hun er god til at sleske sig ind, så på trods af at de først åbnede 1 time senere, fik vi lov til at tage plads i den tomme restaurant. Og hvad kunne vi få? Suppe. Tomatsuppe. Det var lige det eneste, der var lavet indtil videre. G smilede og snakkede hyggesnak med Mario (?), som ikke syntes at høre noget af det, hun sagde – men han kom da med to lækre tomatsupper og italiensk brød.

Nu er det således, at jeg er ret skeptisk over for italiensk mad. Pizza giver mig kvalme, og pasta er noget, jeg kun sjældent gider at spise. Selvfølgelig er pizza og pasta ikke det eneste, man finder på et italiensk menukort, men 99 % af alle restauranter serverer det. (Ca…)

Og så sad jeg der med en suppe, som faktisk smagte virkelig godt. Masser af fløde, tror jeg, og masser af tomater – naturligvis – og lækre krydderier.

Da vi var nået halvvejs med suppen, blev to gæster lukket ind. De placerede sig ved et bord under trappen, og straks kom Mario og smed dem hen til et andet bord, eftersom han og de andre tjenere inden længe skulle spise frokost (kæmpe portion pasta med kødsovs og revet ost) ved bordet under trappen. Han hunsede lidt med dem, tjekkede om vi var færdige med at spise og smuttede så ud i køkkenet igen. Efter at have tjekket 3-4 gange, om vi dog ikke snart var færdige med at spise, fik han lov til at give os regningen. (48 kr for en suppe).

Da Mario var væk, hoppede en munter fyr ud fra køkkenet, fik G’s kørestol ud på Guldbergsgade, og lod hende indtage sin plads, inden han kørte afsted med hende i håb om at blive hjemmehjælper :)

Nå, men altså – tilbage til suppen. Den var lækker og enkel, og selv om Mario var utroligt komisk at opleve, så ville oplevelsen måske have været lidt sjovere, hvis de udskiftede ham med den glade future-hjemmehjælper-fyr? Det er sikkert en god restaurant med lækre pastaretter og pizzaer, og… hvis man ikke lige er til de retter, kan man hapse deres lækre tomatsuppe. (MEN hvis man virkelig vil have en god suppe, så skal man smutte ned til Soupanatural lige ved siden af og spise suppe med hokkaidogræskar, dhalsuppe med røde linser, cremet cornsuppe med kartofler og karry eller gullashsuppe med porter, paprika og oksekød, som serveres denne måned.)

http://www.quattrofontane.dk/ tjek den ud her

12 responses to “Quattro Fontane

  1. tantralicious oktober 9, 2011 kl. 8:22 pm

    Tænkte på… jeg ville gerne spise på Nørrebro med en af mine venner snart, men vi har et problem: Jeg er hysterisk vegetar, og gider ikke flere flade salatbarer… og han er ligeså manisk kødspiser, og jeg mener: i kiloklassen…
    Kan du anbefale nogen restauranter på Nørrebro der kan dække behovet for os begge? Og steder hvor de har god og billig kaffe?❤
    din hemmelige fan.

    • noerrebro oktober 10, 2011 kl. 6:04 am

      🙂 Hvor dejligt!
      Ville have sagt Café N, indtil du nævnte kød… Hm… Som jeg har skrevet om før, har jeg arbejdet på Picnic, hvor maden smagte dejligt, men hvor madlavningen ikke helt var i top. De har nu fået nye ejere, og forholdene er i den grad forbedret! SÅ – Picnic på Fælledvej er en mulighed. De har en del lammeretter, köfte, 1-2 vegetarretter og de lækreste salater (håber ikke, de har udskiftet dem, efter jeg stoppede!!!). Man kan enten vælge at blive i den hyggelige hule eller tage maden med… Kaffen skal man dog holde sig fra!😉 “Café latten” er i samme prisklasse som andre steder, men den laves utroligt uprofessionelt!
      Ellers er der Soupanatural på Guldbergsgade, hvor de som sagt både har Gullashsuppe og dhal… Og tofugryde faktisk🙂 Deres supper/retter er super lækre, mættende og billige.
      Hvis I er til indisk mad, ligger Tandoori Masala på Nørrebrogade tæt ved Blågårdsgade, og her serverer de både vegetarretter og kødretter. Personligt er jeg ret vild med deres retter, selv om det kun er sjældent, jeg er der. Servicen er god, og tjenerne er super søde🙂
      Hm… jeg må lige tænke mig lidt om og så vende tilbage, hvis jeg kommer i tanke om flere!

      Kaffebar med billig kaffe: Mellemrummet på Ravnsborggade!!! Man støtter ms, man får billig kaffe, man får lov til at sidde midt i hyggen! https://noerrebro.wordpress.com/2011/06/15/563/ og https://noerrebro.wordpress.com/2011/01/21/friday-it-is/🙂 Ellers er der Harbobar, som har alm. sort kaffe til 15 kr med refill, hvis det ønskes. Tjilipop på Rantzausgade er lidt dyrere, men det er meget hyggeligt og intimt. Og så lige til sidst: Café Retro på Jægersborggade er også et dejligt sted med god kaffe. Og der støtter man jo også et godt formål🙂 Desuden er der mange andre butikker i gaden, som er værd at titte mere på.

      Håber det var til hjælp, og ellers spørg gerne igen!🙂 Det er så dejligt, og jeg får helt lyst til at gå ud og udforske flere caféer og restauranter på Nørrebro

  2. klappeklappekage oktober 10, 2011 kl. 4:30 pm

    Hvor er det fedt at du hjælper hende rundt om hjørnet, som ikke kan selv! Respekt!

  3. tantralicious oktober 11, 2011 kl. 7:02 am

    Tusind tak for svaret🙂
    Det ender vist med Tandoori Masala så, for han kan godt lide indisk, og han er virkelig kødspiser, så en gullaschsuppe er ikke lige nok for løven…
    Og åh, får helt lyst til en tur på cafe….

    Tak for svaret🙂

  4. jensdrejer oktober 14, 2011 kl. 3:41 pm

    Jeg er så ked af, at jeg aldrig har været på soupanatural – derfor havde jeg planlagt en tur dertil for et par måneder siden, men så var der lukket! Hrmffffffff…….

    Dybt useriøst, når der hverken står noget på deres hjemmeside eller deres dør. Men nu fik du mig jo lige til at tjekke hjemmesiden igen – wow, det ser bare så lækkert ud. Jeg er vist nødt til at smutte forbi snarest muligt! Tak for at minde mig om det, så jeg kan nå at prøve oktobermenuen!😀

    • noerrebro oktober 14, 2011 kl. 4:15 pm

      Ja… oktobermenuen planlægger jeg også at nå… tofugryde eller suppe med hokaidogræskar, kan ikke beslutte mig!
      Deres åbningstider er vist lidt mærkelige og antirestaurantagtige, men kom til frokost – det burde være muligt både at få plads OG suppe der😉

      • jensdrejer oktober 16, 2011 kl. 4:14 pm

        Der var lukket! LUKKET! To timer efter den åbningstid der står på deres hjemmeside. Var det lige en dum situation, når man står der med en date???? Æv……

        Og det var jo præcis det samme der skete sidste gang! Det var ganske vist ikke en date, men en veninde jeg havde inviteret i biffen og ville give lidt mad bagefter!

        Jeg må indrømme at jeg er muggen og jeg overvejer at skrive en sur mail til Soupanatural.😦

        • noerrebro oktober 16, 2011 kl. 5:56 pm

          Det synes jeg egentlig godt, du kan tillade dig – eller måske en lille opmuntrened opfordring til at følge deres åbningstider!!
          Æv, det er især ærgerligt, når det er en date… Hvor endte I så? Der er jo også en Soupanatural inde på Sankt Peder Stræde – bare lige til en anden gang🙂

          • jensdrejer oktober 16, 2011 kl. 8:05 pm

            Dét var Skt. Peders stræde! Så gik vi til Flyvefisken som også var lukket. Hmmm! Så gik vi til Kalasset, hvor vi ankom netop som deres køkken lukkede for at holde eftermiddagspause – og da var vi virkelig blevet sultne! Øv….. det var ikke så vellykket. Vi fik en lille let og kold anretning med hummus. Det var superlækkert, men selvfølgelig er det ikke nok når man er rigtig sulten. Og det var så den date……….. jeg er lidt i tvivl om det var en ommer eller ej!😉

    • noerrebro oktober 17, 2011 kl. 6:49 am

      Gud hvor åndssvagt… Det er lidt som siesta-time i Spanien!
      Jeg har kun prøvet Soupanatural på Guldbergsgade – den er lille, men hyggelig… Prøv den en anden gang🙂
      Flyvefisken har faktisk ret lækker mad, så det er ærgerligt, at der var lukket! Men ellers ligger Atlasbar lige nedenunder, og de har en ret lækker veggetallerken! Og andre vegetarretter… Ved ikke lige, om det er vegansk:-/
      Hvad har Kalasset? Og har du hørt fra daten?😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: