noerrebro

fra alle hjørner

Fuldkorn

I sidste uge fik C og jeg øje på en ny lille biks ved Sankt Hans Torv, og eftersom vi havde lyst til ikke-lavet-selv-mad, gik vi derind. “Fuldkorn” hedder den lille salat- og sandwichbar, klemt ind mellem en tom butik og Café Plenum, og her er der fokus på fuldkorns sunde egenskaber.

Baren åbnede for 1½ uge siden, og derfor var der åbningstilbud: 35,- for en lille salat (med tre forskellige slags) eller sandwich efter eget valg. Valgmulighederne er få, men interessante. Man kan vælge mellem tre slags groft fuldkornsbrød: speltbrød, durumbrød eller fuldkornsbagel, som alle kommer med grundindholdet: rucola, spæd salat, tomater, agurker og spirrer. Derefter vælger man mellem seks slags sandwichindhold, og det er her, de interessante ingredienser viser sig:

  • Sandwich med laks byder på rygeostcreme, avocado og valnødder
  • Sandwich med kylling indeholder syrlig abrikospuré og merian
  • I sandwichen med marinerede kongerejer følger æggecreme (ææh…)
  • Chourizou-sandwichen indeholder bagt aubergine og timian
  • Sandwich med stærkt krydret kylling indeholder grillede artiskokker, chilihummus og rosmarin
  • Og den sidste og mest interessante er vegetarsandwichen med bælgfrugtshummus, mantoutærter, basilikum og pinjekerner.

Det er da avanceret? Og så er der lige seks forskellige hjemmelavede dressinger, man kan fylde i.

C valgte laksesandwichen og var vældig tilfreds og glad: “ikke for tør og heller ikke for over juicy” 🙂

Selv valgte jeg den lille salatboks, hvor der fulgte en virkelig lækker fuldkornsbagel med! Frisk, sund og mums – også den efterfølgende dag. Salaterne var dog ikke videre interessante eller avancerede som deres sandwiches. Man kunne vælge mellem et par pastasalater, artiskokker med kål, lidt blandede grønne salater, en bønneblanding, tre slags kyllingeblandinger og to slags hummus. Så det er altså ikke Chilimili, Stefanos’ Delikatesser eller Sund Sult style, hvor salatblandlingerne består af lidt flere forskellige ingredienser og er værd at købe, fordi de ikke er nogen, man liiige laver derhjemme.

Jeg valgte den stærke chilihummus, som er vegansk samt artiskokker og en stærk kyllingeblanding. Derudover kunne jeg vælge mellem fem slags nøddetopping og fik derfor cashewnødder og pinjekerner hældt over.

Deres hummus var rigtig lækker, men artiskokkerne brød jeg mig ikke om. Så altså, man skal komme der for at få en lækker og sund sandwich med interessant indhold til en god pris. Og så også for at snakke med den søde gut, der smilende og lystigt står og klapser sandwiches sammen.

Normalt koster deres sandwiches 48-50 kr og salaterne mellem 45 og 65 alt efter, hvor mange forskellige salater man vil have med. Derudover har Fuldkorn kyllingespyd, forskellige drikkevarer og desserter.

Advertisements

2 responses to “Fuldkorn

  1. Pingback: Fuldkorn 2 « noerrebro

  2. Pingback: Bas, Baresso, Bust & Bubbles « noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: