noerrebro

fra alle hjørner

Blågårdens

Da jeg i går aftes tog hen på Blågårdens Bibliotek, slog det mig, hvor vigtigt biblioteket egentlig er, og meget det betyder, at der ligger sådan en lille hyggekrog lige præcis der. Blågårdsgade har jo – som alle er bekendt med – været centrum for skuddrama og haft et dårligt ry blandt folk fra især Ikkenørrebro samt pressen. Men efter min mening er det en meget behagelig gade. Føler mig til hver en tid mere tryg her end inde på Strøget eller fx bare på Peter Fabers Gade. Sidstnævnte er en dejlig gade, men der sker faktisk intet. Der er intet “liv,” som der er på Blågårdsgade, hvilket netop gør den tryg. På Strøget er der ikke liv. Der er bare mange stressede mennesker!

Nå, men på Blågårdsgade ligger der en lille oase; en lille frugtbar plet i det tørre, “farlige” landskab. Blågårds Plads. Og på Blågårds Plads ligger Blågårdens Bibliotek, hvor der er plads til alle. Selvfølgelig er der også caféer, hvor alle er velkomne, men… det koster jo penge, og alle har måske ikke 40 kr. til en latte. Og så er der fodboldbanen, som nu bliver lavet til en skøjtebanen, men… ikke alle har skøjter eller råd til leje af skøjter.

Biblioteker er åbne for alle, når bare man har et sygesikringsbevis eller et lånerkort. Man kan læse bøger om alt. Bøger om kreative sysler, bøger om madlavning, bøger om alverdens lande… Skønlitterære bøger om kærlighed, zombier, magiske verdener, samfundsproblemer, osv. ”Men ikke alle kan læse jo…” Neeej, men det er så smart, at der også er billedbøger, som ikke kræver, at man kan læse. Eller man kan låne film, cd’er og computerspil. Helt gratis. Og næsten alle har adgang til enten computer, cdafspiller eller dvdafspiller eller kender nogen, som har adgang.

Så jeg synes, at Blågårdens Bibliotek er et super godt samlingssted for Nørrebros borgere, netop fordi der er plads til alle ligegyldig alder, kultur, sprog, læsefærdigheder.  Og der er simpelthen så hyggeligt. Da jeg gik på Freinetskolen i Valby, var jeg på Valby Bibliotek et par gange om ugen for at gennemrode deres ungdomsbøger fra ende til anden. Senere brugte jeg Frederiksberg Bibliotek, som dog er ret så upersonligt og ikke så hyggeligt. Derfor er jeg glad for at have opdaget Blågårdens, hvor halvdelen af biblioteket nærmest fungerer som hyggekrog med bløde sofaer og trafiklamper fra Hot Kotyr.

Så væk med alle de tanker om utrygge Blågårds Plads. Der er hygge for ALLE på Blågårdens 🙂

Reklamer

2 responses to “Blågårdens

  1. Fru Buur Bækgaard december 7, 2011 kl. 7:54 pm

    Hørt! Jeg har kun været der en enkelt gang indtil videre – hvor det i den grad blev udnyttet af både og unge og gamle, og jeg blev helt benovet over fremmødet – men jeg glæder mig til at tumle derover og skovle bøger i mig, når det hersens studiehelvede er overstået!

    • noerrebro december 8, 2011 kl. 7:17 am

      JA! Også jeg… Har lyst til at gå på opdagelse derovre og hapse en masse bøger med hjem. Nej, først skal jeg lige sidde i en af de bløde sofaer og beundre alle de forskellige kulturer, der vandrer ind ad døren i løbet af bare et par minutter 🙂
      Hvornår er din opgave færdig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: