noerrebro

fra alle hjørner

Laundromaten

Da jeg i sidste uge sad midt i en eksamen med kæmpe, firkantede øjne og en hjerne, som jeg prøvede at få til at synkronisere med min computer, meddelte min fader, at han kom til Kbh et smut. NEJ! var mit svar. Men så ombestemte jeg mig og sagde ja tak til en cafétur for at få et lidt mindre robotagtigt udtryk, give hjernecellerne en pause og få et kærligt kram.

Derfor gik jeg tirsdag ned til Laundromaten på Elmegade 15 og mødtes med min fader og søster. Der er så hyggeligt derinde, og mens man drikker kaffe eller spiser cafémad, kan man proppe sit tøj i en af de store, røde vaskemaskiner i lokalet bagved. Deraf navnet “The Laundromat Café.”

Vi valgte en blåbærsmoothie (45,-), en mynte-mango-saft med mango, hyldeblomst og frisk mynte (45,-) samt en chai latte (35,-), som vi delte. Mmmm…  mums!

Beklager billederne – havde glemt kamera, så jeg var nødsaget til at bruge mobilen. Skævt!

Jeg ved ikke, om I fulgte med i serien “Lykke,” men mange af optagelserne er fra the Laundromat, eftersom Lykkes veninde  arbejder på caféen i serien. Lidt sjovt – jeg husker godt, da de optog det, for de tullede også rundt på min gade, hvor jeg en morgen var ved at køre Laus Høybye ned under en optagelse. Ups…

Nå, men alle tre serveringer var lækre! Især mango-mynte-saften; frisk smag, og den ville have været helt perfekt til en sommerdag. Chai’en passede måske bedre til dette kolde vejr; sød og varm, serveret i et rødt krus.

Min søster var ikke så vild med smoothien, da blåbær sjældent er lækkert alene i en smoothie. De skal helst blandes med hindbær eller andre bær, så smagen bliver knap så flad. Men lækkert var den altså alligevel! Og farverne var smukke. – de passede til bøgerne, som stod linet op efter farve under disken, ligesom på Mellemrummet. Meget inspirerende…

The Laundromat Café serverer udover kaffe, smoothies og chailatte almindelig cafémad som fx nachos, brunch, salater, sandwiches, burgers, supper, kager osv… Der er ok service – kun en lidt kedelig kommentar om, at medbragt slik ikke måtte indtages på caféen. Hvorfor forstår jeg dog ikke, for de sælger jo ikke selv slik, og vi havde jo betalt for tre drikkevarer. Det var jo ikke en sandwich, vi sad og spiste. Hvad med tyggegummi?

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: