noerrebro

fra alle hjørner

Nørrebro’sk vegetarmiddag #5: Broccolisalat

Jeg elsker at flytte rundt på møblerne i lejligheden eller rykke rundt på køkkentingenes pladser. Forandringen giver på en eller anden måde ny energi, og hver gang jeg træder ind i mit nyindrettede værelse eller ser køkkenets nye farver, fryder jeg mig over “det nye.” Det er ligesom at flytte ind et nyt sted, hvor man kan udfolde sig kreativt og indrette præcist, som man vil. Ofte går der ½ års tid, og så bliver det for kedeligt, eller jeg føler mig begrænset pga. indretningen. Så må der laves nye ændringer!

Ligeledes har jeg det med bloggen. Jeg blev træt af, at al informationen fyldte mere end selve skriveriet og billederne, og det hele blev lidt for mast sammen. Så nu har jeg ændret det. Uh, jeg mærker dannelsen af nye hjerneceller og synaptiske forbindelser. Tam tam.

Nå, men jeg mangler lige den sidste vegetarret fra min fødselsdagsfest. Broccolisalaten!

Ingredienser: til 10 personer ca:

2 stk broccoli

½ dl rosiner

8 spsk solsikkekerner

2 rødløg

Dressing:

4 dl creme fraiche

2 spsk rødvinseddike

2 spsk. sukker

En knivsspids salt

Broccolien skyldes og skæres i små mundrette stykker. Stokken skal ikke bruges, men kan jo gemmes til andre retter. Solsikkekerne ristes på en tør pande, og pas på de ikke bliver sorte 🙂 Løgene hakkes i mindre stykker og blandes med broccolien og rosinerne.

Så skal dressingen mixes. Vupti dupti, og så blandes den med salaten, hvorefter solsikkekernerne tilsættes. Mix og server 😉

Efter fødselsdagen røg linsedellerne og kidneybønnedellerne i fryseren, og jeg har så levet af broccolisalat, humus og rødbedesalat de sidste par dage. Mums! Nu vil jeg smutte hen til Kaffeforsyningen eller Wascator med dejlige Freja. Vi har vist ikke helt besluttet os endnu.

Reklamer

8 responses to “Nørrebro’sk vegetarmiddag #5: Broccolisalat

  1. copenhagencakes januar 18, 2012 kl. 2:47 pm

    Mums en lækker tallerken på det sidste billede!

  2. Fru Buur Bækgaard januar 19, 2012 kl. 7:16 pm

    Mmh – vegeopskrifter med flatterende billeder til kan man ikke få for mange af samlingen.
    Jeg tror nok liiige jeg er nødt til at fremdrive noget mad fra køleskabet nu…

  3. Pingback: Nørrebro’sk vegetarmiddag #1: Humus | noerrebro

  4. Pingback: Nørrebro’sk vegetarmiddag #2: Kidneybønnedeller | noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: