noerrebro

fra alle hjørner

Wascator

I sidste uge mødtes jeg med Freja, som endelig er kommet hjem fra Ikkenørrebro, lidt for langt væk. Vi endte på Wascator, som ligger lidt hemmeligt gemt på en vej, ingen rigtig kender eller kører forbi så ofte. Så selv om jeg har været der før, glemmer jeg tit vejen dertil, og jeg bliver altid lidt forundret over, at det nærmest er lige om hjørnet. Der er mennesketomt på gaden, men caféen er velbesøgt,  og den emmer af afslappet stemning på en Brooklyn-agtig måde.

Caféen er indrettet med træborde i forskellige former, lavt hængende, blødt lysende pærer, interessante billeder på væggende, bar med åbent ind til køkkenet, røde barstole, spilhylde samt kæmpe glasruder – lige min stil. Man sidder ikke klemt sammen,  så der er plads til tanker, dyb snak og intime kærlighedsblikke i den dunkle belysning.

Og billederne på væggene byder på lidt af hvert. Stenkast og sådan… Men der er dog ikke så meget ungdomshus over stedet.

Menukortet er simpelt, men varierer en del. Da vi var der, kunne man få ostetallerken, risotto (mener jeg), chèvre chaud og 2-3 andre retter, jeg selvfølgelig har glemt. Derudover er der kage, vin, te, kaffe, øl og alle de andre cafétypiske glæder. Og rimelige priser samt et tilbud på 1 gratis kaffepåfyldning, hvis man køber normal sort kaffe til en 20’er, øger i mine øjne stedets dejlighed.

Så hvis man leder efter en ikke så hypet café med rimelige priser  eller savner Berlin eller Brooklyn er det bare med at finde Wascator et eller andet sted mellem Tagensvej og Guldbergsgade 🙂 Nærmere bestemt Refnæsgade 32-34

Advertisements

5 responses to “Wascator

  1. Linn/Frk. Kræsen januar 31, 2012 kl. 9:17 am

    Ohh, jeg er helt enig. Wascator er simpelthen et af de bedste sted på Nørrebro! Good review!

  2. Nada Louise Cay februar 12, 2012 kl. 12:20 pm

    Man spiser rigtig godt på Wascator – og det meste med god samvittighed!
    Jeg elsker blandingen af publikum, et par lokale der med årene er blevet fordrevet fra de mange værtshuse der lå i kvarteret, børnefamilier, unge, venner af ejerne, gårdmænd/viceværter fra omkring liggende ejendomme, kæreste par, venneflokke …
    Inventaret, at man kan bladre i lp-samlingen og ikke mindst skrive en hilsen på toiletterne!

    Jeg arbejdede i mange år lige rundt om hjørnet, og vi fulgte spændt med da de gik og satte det gamle vaskeri i stand – de leverede da også maden til en julefrokost ét år, lækker julemad med et twist.

    Må vist snart sætte min veninde der bor i Guldbergsgade i stævne på Wascator ….

    • noerrebro februar 12, 2012 kl. 7:06 pm

      Jamen, så er du jo en rigtig kender! Ej for søren, jeg fik slet ikke rodet i deres lpsamling. Jeg må tilbage. Og prøve deres mad!

      Men ja, ALLE kommer der. Netop derfor føler man sig velkommen, og man kan være lige, som man er. Fin eller fesen.

      Hvor er det skønt med alle dine kommentarer… Dejligt at komme hjem til!

  3. Pingback: 2200:DOX « noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: