noerrebro

fra alle hjørner

Rød røg i kirken

Efter lidt vin og lækker dhal tog Freja og jeg i Brorsons Kirke fredag aften for at opleve rockgudstjenesten med Vinterbarn. I kirken var næsten alle pladser optaget, og bandet stod klar foran alteret og en kæmpe Jesus. Mærkeligt syn. Klokken lidt over 21 blev lyset dæmpet og CV Jørgensens “Indian Summer” fyldte os (eller i hvert fald mit vinbeduggede hjerte) med stemning, dunk og kreativitet! Så kom præsten Per Ramsdal frem, gav lidt information, og et projektorlærred blev rullet frem.

En moderne udlægning af bibelhistorien om Abraham, som befales af Gud til at tage sin søn Isak med til Morijabjerget for at ofre ham, blev vist. (“Sommersøndag” – en kortfilm af Fred Breinersdorfer og Sigi Kamml.) Den handlede om en mand, som arbejdede ved en hævesænkebro med togoverkørsel, samt hans døve søn, som var med på arbejde lige den dag. Og den endte med (I får ikke hele historien), at faren måtte vælge mellem sin søns liv og togets 293 menneskeliv. Han valgte det sidste, og sønnen blev mast til døde af broen, som blev sænket i sidste øjeblik, så toget kunne passere. Farens behov og kærlighed til sønnen blev sat i anden række; de mange menneskers liv var vigtigere. Makaber film som efter min mening ikke var nødvendig at vise, men den blev vist for at sætte bibelhistorien i perspektiv. Men jeg forstår godt den bibelske version, og jeg behøvede ikke denne mere håndgribelige, visuelle, lige-i-hjertet-version. (Bibelversionen adskiller sig dog også lidt, eftersom Isak reddes i sidste øjeblik, da en engel viser sig for Abraham og siger, at han skal tage en vædder i stedet.)

Efter filmen fortalte præsten bibelhistorien og snakkede lidt om filmen. Han ville nok “tænke mere på sønnen,” som han sagde 🙂 og
SÅ begyndte Vinterbarn at spille! Wooow… Det lød godt, og det var helt fantastisk der i kirken. Grønt lys, blød stemning, magisk! Rødt lys, masser af røg, diskokuglelys, blinkende mormorlamper… Og så lige foran den store Jesus. Virkelig lækker akustisk, og den kvindelige sanger Malous stemme fyldte kirken med følelser, magi og kraft. Skide smukt. Jeg lod mig svæve ind i den dunkende rytme fra C’s trommer og blev lige lidt mere (hvis det er muligt?) forelsket…

Beklager den dårlige billedkvalitet – de er taget med en mobil :-/

Mens præsten snakkede om ???, sad jeg i min egen meditative verden, med musikken i kroppen og rød røg for øjnene… Jeg takkede nej til nadver, men ja til øl bagefter i kælderbaren, hvor 80 % af de unge kirkegængere også gik ned. Og så var det ellers videre ud i natten… Det er ikke sidste gang, jeg tager til rockgudstjeneste i Brorsons Kirke. Man kan vel godt komme uden at tro på Gud, be, tage imod nadver osv. right?

Advertisements

4 responses to “Rød røg i kirken

  1. Fru Buur Bækgaard januar 30, 2012 kl. 4:07 pm

    Det er den slags indledende film der så kunne afholde mig fra nogensinde igen at sætte mine ben i en kirke, medmindre jeg var tvangsindlagt til det, som ved barnedåbe, bryllupper og begravelser.
    Men det lyder fedt med musikken!

    • noerrebro januar 30, 2012 kl. 4:50 pm

      Enig! Det var death-in-your-face for alle pengene. Æv! Men ellers var det en god oplevelse – er helt overrasket over min egen glæde ved at deltage, da jeg virkelig ikke er glad for kirken. Men prøv det 🙂 Det er den sidste fredag i hver måned, og stemningen er værd at komme for

  2. Pingback: Bøn og brunch « noerrebro

  3. Pingback: Forsmag « noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: