noerrebro

fra alle hjørner

3 små beskeder

Jeg har samlet tre små Nørrebro’ske beskeder til jer. Hvis i ikke orker at læse dem igennem, har jeg skrevet en meget kort version til sidst.

1. Gå ikke på søernes is. Ikke endnu. Det må man ikke, og hvis man gør det alligevel, kan man ende som en frossen, våd ispind. Dvs. at når søerne engang bliver renset (sådan virkelig renset helt igennem), så vil man blive fisket op sammen med de mange cykler, som lever deres hemmelige liv nede på bunden. (Der må efterhånden være nogle ret antikke af slagsen. Cykler! Ikke frosne, våde ispinde.) Hvis man går og overvejer, om man må bevæge sig ud på isen, så kan man til hver en tid tjekke issikkerheden her – pludselig en dag står der JA i stedet for NEJ!

2. Hvis I ikke allerede har set denne besked, som florerer på facebook, så får I den nu: Kristuskirken på Baggesensgade 7 åbner op for hjemløse her i kulden , som kan overnatte der i de næste 3 måneder og få te, kaffe, morgenmad, aftensmad og varmt tøj. Alle er velkomne, og kirken åbner hver dag kl. 21. Så bred budskabet, hvis du ser en hjemløs 🙂 Jeg har fundet dette fine kort, som viser, hvor kirken ligger:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet er lånt fra denne hjemmeside. Og nej, lad være med at se på den store pil – så ender I altså i Peblinge Sø, og vi har jo lige slået fast, at det må I ikke!

3. Min lillesøster har denne besked til jer: “Nu har jeg inden for 14 dage oplevet/hørt om tre, der har fået stjålet en taske fra en kurv som har siddet bag på cyklen! To af dem fik så deres taske igen, fordi det blev opdaget! Der cykler nogle personer rundt på og omkring Nørrebrogade og nakker tasker, som ikke sidder fast på cyklen, og så kører de ned ad sidegaderne! Så vær lige opmærksomme og lad være med at stille en taske bagpå, så den let kan tages af!! Og hvis I opdager dem, der gør det, så råb ad dem! To af gangene har de “venligt” afleveret tasken tilbage og er kørt videre.” Vil lige prale lidt af min ret så seje søster, som faktisk stoppede en af dem og fik ham til at aflevere tasken pænt tilbage til en lidt fortumlet cyklist.

SÅ (en lille opsummering):

1. Gå ikke på isen

2. Send hjemløse ind i varmen i Kristuskirken på Baggesensgade

3. Sæt ikke din taske bag på cyklen + fang tyven, hvis du ser et tasketyveri

Reklamer

2 responses to “3 små beskeder

  1. muttilove februar 15, 2012 kl. 4:51 pm

    go’ din lillesøster:) at ta’ fra andre: dårlig stil! at minde andre om, det kan ske, så man er obs: god stil:)
    love von mutti

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: