noerrebro

fra alle hjørner

Harbo Bar

Sidst jeg var der, havde de røde hunde. I går havde de blå bolscher, I ved de der ovale man også kan få i lyserøde og brune… Kamæleoner hedder de vist? Ok, måske ikke så tydeligt, men jeg snakker selvfølgelig om Harbo Bar på Blågårdsgade 2D…

De har så mange lækre sager, og baren er fyldt med plakater, skilte, finurligheder, (kager) osv, som tiltrækker ens opmærksomhed, så snart man træder ind i det lidt mørke lokale. A og jeg havde lige været i fitteren og trængte i den grad til kaffe og en Mads og Monopolet-snak, så vi fandt et lille hjørne bagerst i lokalet, hvor vi kunne sidde for os selv ved et lille stearinlys. Så hygggeligt! Og med en wannabe hyggepejs til at varme os ved…

Vi fik en dejlig latte med soyamælk (30 kr) af den venlige barmand. Han stod under de farverige pærer og lokkede med hvedestykker med chokolade. Av, de så gode ud!

Udover blå bolcher og chokoladeboller kan man få frugt, hundekiks, cupcakes, hjemmebagt knækbrød (de smager så godt!) og nødder, hvis man skal snacke…

Og om morgenen er der ØKOostemadder med ko eller ged og ØKOtykmælk med hjemmelavet musli og syltede æbler (mmmm…)

Af drikkelse kan man vælge mellem diverse kaffearter, varm toddy, forskellige ØKOøl (fx Thy og Ørbæk), den tyske fritz-cola og specielle drinks, fx Dark & Stormy, som jo er perfekt til denne tid. Den består af gingerbeer og rom. Eller Power to the People, som består af guarana power og rom 🙂 Og kun til 50 kr, perfekt for min pengepung…

Jeg er ret vild med den rodede stil, bortset fra at jeg føler, jeg er gået glip af et eller andet. Jeg har jo tydeligvis ikke registreret alle dimser og detaljer, og det er virkelig sådan et sted, der skal udforskes. Hvad sker der i hjørnet af baren? Hvem var den lille dreng på det kæmpe foto? Hvad står der på øverste hylde? Hvad stod der på skiltet, på bøgerne, på pladerne til venstre for disken? Og hvad var det, der hang på opslagstavlen? Uh, og gad vide, hvad fernet latte går ud på!?

Reklamer

7 responses to “Harbo Bar

  1. Nada Louise Cay februar 12, 2012 kl. 12:08 pm

    Men Nana, der er jo til mange kommende besøg netop fordi du får pirret din nysgerrighed!
    Jeg må vist se at slå et smut forbi Blågårdsgade …

  2. copenhagencakes februar 12, 2012 kl. 1:24 pm

    Ih der var jeg for første gang i januar til post-eksamens-øl! Er så glad for at jeg har opdaget det sted, det er jo så hyggeligt! Og varm toddy kan i den grad anbefales, mums…

    • noerrebro februar 12, 2012 kl. 6:53 pm

      Desværre så jeg først, at de havde toddy, EFTER jeg havde fået min kaffe. Så det må være noget, der skal opleves næste gang!
      Post-eksamens-øl! Dejligt!

  3. Mette februar 29, 2012 kl. 6:45 pm

    Nu har jeg også været der, og der er jo SÅ hyggeligt!! Meget chill stemning, og en masse lækkerier at vælge imellem! NICE! Deres caffe latte var meget lækker, og deres banankage med nutella(+ et eller andet)-fyld var virkelig lige hvad jeg trængte til!!

  4. Pingback: 2200:DOX « noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: