noerrebro

fra alle hjørner

Besøg fra Ikkenørrebro

Denne weekend har jeg besøg af min dejlige lillesøster, som normalt bor langt, langt borte på Ikkenørrebro, hvilket faktisk er en lidt lang togtur væk! Så det er skønt. Og jeg fornemmer, at hun godt kan lide Nørrebro, så jeg er glad 🙂 Lige netop derfor, har vi valgt at beskrive vores gode Nørrebro’ske dag for jer:

Vi startede morgenen med at lave pandekager uden æg. Det gik ikke helt så godt, se bare:

Den første blev ok – lidt klumpet og ikke til at vende, men den blev ikke brændt! De næste 4-5 stk blev kulsorte, klumpede og meget grimme. Måske fordi vi brugte en normal stegepande? I hvert fald tog vi wokken i brug (underlig idé?), og så fik vi til gengæld også de fineste pandekager. Og de bedste pandekager, ifølge E 😀 Og så fik vi smoothie med kiwi og banan, inden vi gik i gang med det vilde klippeklisterprojekt, hvilket indebar papir alle vegne og masser af lim på fingrene.

Inden frokost drog vi afsted mod ydre Nørrebro – selvfølgelig med kameraet i hånden: Ned ad Peter Fabers Gade, hvor vi fandt denne lille tegning:

Og ind på Assistens Kirkegaard, som var gul af smukke erantis!

Og så ned ad Jægersborggade, inden vi endte hos min anden, lidt ældre søster, hvor vi ALLE (5 søskende) var samlet. Efter kage, slik, spil og hygge, drog vi samme vej hjem, dog med et lille smut forbi H.C. Andersens gravsted. Lidt mærkeligt, at manden, som skrev “Den grimme ælling” (osv) ligger her. Godt nok ret så død, men alligevel. Nærmere kan man vel ikke komme ham (eller hvad?)

Og E nævnte to ting om Nørrebro, som jeg egentlig ikke har tænkt så meget over:
1. Der er vildt mange cykler her ift. på Ikkenørrebro. Dér er der selvfølgelig også mange cykler, da det også er en ret stor by (altså, E’s Ikkenørrebro’ske by), men altså… Man kan jo næsten ikke komme til for bare cykler, når man går ned ad gaderne på fortovet, fx på Jægersborggade. Det er jeg selvfølgelig ret glad for, for jeg vil jo helst have bilerne ud af byen! Nå, men det er en anden sag.
Og 2. Der er utroligt mange kælderbutikker her på Nørrebro! Det har jeg da aldrig tænkt over? Men både på Jægersborggade, Elmegade, Sankt Hans Gade og Ravnsborggade går man ned i butikkerne og caféerne, og “menneskene er nærmest sunket i jorden!” Godt observeret! Sådan er det altså ikke på Ikkenørrebro. Gad vide, hvorfor det er sådan?

Og nu sidder vi så her og skriver, ser Disneyfilm og spiser MASSER af slik fra Nam Nam! Kunne det blive bedre?

Reklamer

10 responses to “Besøg fra Ikkenørrebro

  1. Mette marts 11, 2012 kl. 7:00 pm

    Øøøøøøøøj hvor lyder det bare skønt!! Uuuh lidt slik fra NanNam kunne jeg godt bruge lige nu… Må “nøjes” med is så :b hehe. Det er sjovt med alle kælderbutikkerne, det har jeg egentlig heller ikke tænkt over før… Skøøønt at have E på besøg!!

    • noerrebro marts 11, 2012 kl. 7:07 pm

      Ja, er det ikke sjovt? Man lægger jo slet ikke mærke til, at man går nedad, når man er vant til det 😉

      Og Nam nam – prisen er sat op til 7,95 kr pr 100 g, herre snyd. Men jeg skal derned lørdag, hvis du vil date mig? 😉

      Det var sååå skønt at have E på besøg. Elsker det, det må vi gøre igen meget snart, og så skal du også være her!

  2. Jens marts 14, 2012 kl. 2:31 pm

    Hvor ærgerligt, at du havde problemer med pandekagerne. Jeg ved det selvfølgelig ikke, men vil alligevel gætte på, at det skyldes panden. Jeg bruger en tefalpande har ingen problemer – med mindre den bliver slidt. En tefalpande skal helst skiftes med mellemrum.

    • noerrebro marts 14, 2012 kl. 2:52 pm

      Ja, jeg tror, du har ret desværre… 😦 Den er bare ikke særlig gammel eller brugt, og det er en Eva Trio, som jo er ret dyr, så jeg vil mene, at den burde holde lidt længere…! Det er en slip-let, men jeg bruger olie eller smør alligevel. Wokpanden er helt ny, så den behøver ikke blive smurt

  3. Fru Buur Bækgaard marts 14, 2012 kl. 4:01 pm

    Skægt – jeg har også lige postet ægge-fri pandekager-opskrift!:o)

    Og det gik ret smertefrit, trods jeg tidligere har haft virkelig dårlige erfaringer med bananpandekager og deres opførsel på en pande!

    • noerrebro marts 14, 2012 kl. 9:56 pm

      Hvor sjovt 🙂 Og lidt snyd… Kunne godt forestille mig, at jeg IKKE skulle foresøge med bananer i mine pandekager. Tror faktisk slet ikke, jeg skal lave pandekager. Det må jeg altså ansætte folk til 😉

  4. Christian marts 17, 2012 kl. 9:41 pm

    Ih hvor har hygget jer!
    Jeg tror snart det er tid til sightseeing i Kbh igen 🙂

  5. Pingback: Nørrebro’ske madpandekager med fuldkornsspeltmel og muskatnød « noerrebro

  6. Pingback: Nørrebro’ske pandekager med æg og banan « noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: