noerrebro

fra alle hjørner

Bøn og brunch

Tada, den tarvelige virus er død. Eller måske bare begravet levende. Håber på det første!

Og NU til alt det spændende… Har så mange ting, jeg vil skrive om, men har ikke helt så meget tid, da jeg skal i gang med en spændende opgave om anbragte børns relationer til hinanden og disse relationers betydning for deres udvikling. Og så skal jeg på en hyggelig rejse til Ikkenørrebro! Med en sød kæreste, fire fantastiske søskende, far, bonusmor, yogamåtte, gode bøger, et kæmpe hav, klitter, pejs og mus i krogene kan det ikke gå helt galt.

Nå, men det, jeg egentlig vil skrive om, er en brunch 🙂 Nærmere bestemt en brunch buffet. Som jeg har skrevet før, er jeg ikke så god til brunch, fordi jeg hverken er super vild med omelet, pølse, hvidt brød eller pandekager. Jeg kan godt lide pandekager, men ikke på sådan en Findus- og Rasmus Klump-yndlingsspise-agtig måde. På en brunchtallerken er jeg mest interesseret i frugten, yoghurten, det grove brød, lækre oste, og hvis brunchen er mere speciel, så er det lækkert med hummus og lækre salater… Derfor kan jeg godt lide brunch buffet’er, hvor der ofte er mange forskellige ting at vælge imellem. Buffet er jo nærmest et fy-ord: mad i store mængder, mad berørt af mange mennesker, mad med bakterier, mad der er slatten og slet ikke frisk. Men de brunch buffet’er, jeg har prøvet, har altså været fine. Især på Café 22 og på Det Poetiske Bureau (findes ikke mere). Og den på Therme Vals 🙂

Da jeg var inde og høre Vinterbarn spille i Brorsons Kirke, så jeg, at kirken skiltede med Bøn og Brunch den første søndag i hver måned. En brunch buffet, til sølle 30 kr. Nu er jeg ikke kristen, så til at starte med tænkte jeg, at det måske var lidt forkert at deltage i bøn og brunch. Men på den anden side elsker jeg at synge, jeg kan godt lide brunch buffet, smukke kirker er… smukke, og jeg ønsker jo at vise, hvad der sker på Nørrebro,så… Og vupti, så sad Freja og jeg til gudstjeneste selveste 1. april kl. 10.30 med præsten Per Ramsdal, som til at starte med sagde, at gudstjenesten ville vare 2½ time… Aprilsnar…

Der var kun én barnedåb, lille Georg, og så var der ellers fantastisk lækker musik af kirkens sanger Janne Mark. Det var skønt at læne sig tilbage og bare nyde hendes smukke stemme. Der er en helt særlig akustik i kirken, så den er som skabt til lækkerhedsmusik. Ren luksus! Det gav plads til masser af tankevandring, så jeg glemte at lytte til præstens ord. Heldigvis var der mange andre (læs: babyer og små børn), der tullede rundt og havde lige så svært ved at holde koncentrationen! Og så modtog jeg nadver. Det gør jeg ikke igen. Jeg gik i panik over et stykke brød og en sjat rødvin, så det endte som en hurtig kasten i munden -begge dele på samme tid… Hvad gør man overhovedet, når der står en laaang kø bag én?

MEN NU TIL DET SPÆNDENDE – den længe ventede brunch buffet! Vi fik udleveret en lille tallerken og kunne så ellers bare spise af den lækre mad. Yoghurt med passionsfrugt eller naturel, chokomusli og normal musli, pølser, omelet, fem forskellige lækre oste (bl.a. brie og emmentaler), to slags rugbrød, tre-fire slags franskbrød, syltetøj, Princip chokoladesmørepålæg, banan, melon, appelsin, forskellige skinker, peberfrugt, tomater, gulerødder… Te, kaffe, juice, mælk 🙂 Altså, det er jo vildt, at det kan lade sig gøre.

Må indrømme, at det ikke så særligt delikat ud på min tallerken, fordi den var så lille, at maden måtte ligge lidt klumpet sammen, så I får bare et billede af yoghurten med chokomusli, og jeg kan garantere, at det hele var rigtig lækkert!

Og så fik jeg først taget et billede af buffetbordene, da Freja var oppe 2. gang for at tage mere mad, og der var der ikke helt så meget tilbage 😉

Der var god stemning omkring brunchbordet, og det er rart, at præsten Per Ramsdal er sådan en flink fyr… Så hvis der sidder nogle kristne mennesker derude, eller folk der bare godt kan lide kirker, sang, barnedåbe eller gudstjenester, så tag afsted den første søndag i maj – eller en anden første søndag i måneden. Janne Mark er værd at opleve, brunchen smager godt, du får lov til at synge, og hvis du er troende, er det nok en ekstra god oplevelse!

Brorsons Kirke ligger på Rantzausgade 49

God påske kære mennesker!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: