noerrebro

fra alle hjørner

Forsmag

Som jeg tidligere har skrevet, holder Mellemrummet en stor sommerfest d. 25. august, hvor der vil være grill, lækker musik og festlig dans. I morgen, fredag d. 17., holder de derfor en mindre fest som forsmag på den store sommerfest. Ret dejligt!

Det starter kl. 18, og aftenen byder på de lækreste bands, som jeg bliver nødt til at høre!

Vinterbarn, som tidligere har spillet i bl.a. Brorsons Kirke, har lige udgivet singlepladen Natsværmer med dejlig, fortryllende musik. De fire musikere, som er nogle virkelig smuktsindede mennesker, tager én med på en eventyrlig rejse i et lyrisk, nærværende univers. Malous sensuelle stemme går lige i hjertet, og ligeså gør den fantastisk lækre trommeslager!!! Lyt til lidt af deres musik her. Min yndlings er “Øjne i Natten”

Derudover kommer Indianna Dawn, som jeg ikke kender, men som spiller ligeså dejlig musik som Vinterbarn. Lækker folk/country musik med banjo, mandolin og blød stemme leveret af Dianna Dønns. Helt sikkert et band, jeg skal lytte mere til fremover…

Og så kommer Yuroq, som jeg heller ikke kender. Dubstep, bass, interessant… Slet ikke som Vinterbarn og Indianna Dawn, men helt sikkert også noget, der skal udforskes! Lyt til det her

Det sidste band, der spiller, er Tako Lako 🙂 De er på pubcrawl i forbindelse med release af deres nye cd og kommer derfor et smut forbi Mellemrummet. Det bliver festligt… Glæder mig til lækre balkantoner og masser af dans i de små lokaler 😉

Efter deres koncert på Mellemrummet, smutter Tako Lako videre til Temple Bar på Nørrebrogade 48…

Mellem kl. 16 og 20 kan man købe øko Thy øl til 12 kr (frejdig fredag!), og derefter koster de en 20’er… Musikken starter kl. 18, så man kan sagtens nå et par billige øl 🙂

KOM KOM KOM… Ses vi? Ellers nyd fredagen 🙂

 

 

Mellemrummet ligger på Ravnsborggade 11

Advertisements

2 responses to “Forsmag

  1. copenhagencakes august 16, 2012 kl. 10:50 pm

    JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA med ja på!
    Skal alligevel ud i morgen, så må lige overtale veninden til at det er her vi starter!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: