noerrebro

fra alle hjørner

What a day…

Sidder her på Nørrebro efter en laaang dag med et træt hoved og udmattede lemmer. På den ene side føler jeg ikke, at jeg har lavet det store, men når jeg tænker over det, har jeg faktisk være vidt omkring i dag og er blevet beriget med mange oplevelser.

Først morgensmoothie og opgavelæsning efterfulgt af fitness og masser af squats

Så hovedbiblioteket for at lede efter bøger om anbragte børn, omsorgssvigt og tilknytning, hvorefter jeg tog til min første forelæsning dette semester. Psykiatri fra kl. 16 til 17. Dejligt med så meget undervisning… hm…

Så lidt hygge i græsset med søde personer, inden turen gik hjemad forbi sort røg på hjørnet af Nørrebrogade og Peblinge Dosseringen Så ned ad Elmegade, Sankt Hans Gade og tilbage til den sorte røg. Normalt cykler jeg videre og undlader at stoppe op, glo og interessere mig for sager, der ikke vedrører mig. Men i dag måtte jeg tilbage og se på de 4-6 brandbiler, der afspærrede gaden, de to brandmænd, der blev løftet op over taget, samt de mange mennesker, som stod på Dr. Louises Bro og kiggede op. Det endte faktisk med, at det var sjovere at betragte de mange tilskuere… Lotus House overlevede, og ingen kom til skade. Kun en frituregryde

Derefter hjem og tjekke mail for derefter at finde af, at jeg har vundet en sejltur med fri bar sammen med en masse danske kendte musikere, hvis musik jeg enten ikke kender eller ikke bryder mig om. Kikset. Jeg tager C med – så kan vi danse, drikke drinks, se på bølger og håbe, at vi i løbet af de 4-5 timer ude på havet finder ud af, hvordan Joey Moe egentlig er. Gad vide, om man skal være fin, lækker eller casual? Jeg glæder mig til at sejle rundt og drikke interessante drinks, men samtidigt frygter jeg lidt, at jeg synes, det er dybt åndssvagt… Pyt, jeg gør det.

OG så med C til Amager Strand for at rulle på rulleskøjter og spise oliven med mandler på promenaden, mens den smukkeste måne langsomt steg til vejrs.

Og nu sidder jeg her og kigger på opskrifter på veganske burgere, mens jeg undres over, at man i Danmark ikke kan få linguini lavet af mungbønner eller nudler lavet af sorte bønner. Strengt…

Advertisements

2 responses to “What a day…

  1. Emm september 9, 2012 kl. 11:46 am

    Man kan få virkelig mange slags spaghetti/nudler i helsekosten ved Trianglen, måske kan du finde det der?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: