noerrebro

fra alle hjørner

Ikkenørrebro # 2: The Italian

For en uges tid siden spiste C og jeg på The Italien, en restaurant som er en del af Cofocokæden. Vi skulle egentlig fejre, at C havde fået job, men meget pudsigt kom jeg til jobsamtale samme dag og fik sørme jobbet, så vi kunne derfor fejre os begge. Og mens det tissede ned, cyklede vi afsted til Vester Voldgade, hvor vi ligesom mange andre denne fredag aften fandt The Italian.

Vi fik plads ved et lille midterbord tæt placeret på et andet lille bord, hvor to finske kvinder sad og var meget henrykte over deres kalveinderlår med tunmousse. Rimelig heldigt, for jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle prøve deres burrata: den sædvanlige tomatsalat med mozzarella, formentlig lidt mere fancy end den, jeg plejer at spise. Men pga. kvindernes begejstring ombestemte jeg mig.

Nå, men mens vi sad og inspicerede folks forskellige retter, fik vi serveret et glas spumante i et meget fint glas. Sprudlende og forfriskende. Og så startede aftenen ligesom…

Vi valgte begge en menu classico, som bestod af en antipasti, en secondi og til sidst en dolci. Det hele skulle bestilles på én gang, og eftersom vi havde smugkigget lidt på menukortet hjemmefra, var det ikke så svært at vælge. Rødvinen måtte den flinke, unge tjener selv vælge, hvilket endte med at være en lækker Chianti Superiore.

C startede med en salumi con verdure alla griglia, hvilket indebar bresaola, proscuitto, grillede grøntsager og bagna cauda – en italiensk lun dipsauce lavet på hvidløg, ansjoser, mælk og fløde. Man kunne (heldigvis) ikke smage ansjoserne i dipsaucen, som egentlig var ret neutral i smagen. Derudover fulgte der de lækreste store mandler og de fineste oliven med, for ikke at tale om den flotte servering på et stort stykke træ. Sådan et må jeg anskaffe mig – det var smukt! Og hans ret var lækker. Selv fik jeg vitello tonnato som de flinke finnere. Retten bestod af tynde skiver kalveindelår (hvilket ikke tiltalte mig, før jeg så selve retten!), en dejlig tuncreme, kapersskud og citron. Meget fin servering, og den smagte fantastisk.

Bagefter kom hovedretten, filetto al funghi, en saftig oksemørbrad med spidskål, kantareller og skalotteløg i rødvinssauce serveret med kartofler. Jeg får sjældent oksemørbrad, så jeg var jublende. Og den levede op til mine forventninger – drømmer stadig om den. Kantarellerne var bløde og passede perfekt til spidskålen og mørbraden, og så var serveringen selvfølgelig også fin.

Efter hovedretten var vi nået gennem rødvinen og tænkte, at desserten nok ville kræve et glas Moscato, så det fik vi. Den var ret tyk og sød, og de fleste ville nok synes, at den var på grænsen til det vamle, men vi nød den. Der gik et stykke tid, før desserten kom, finnerne blev skiftet ud med nordmænd, og da vi endelig fik vores dolci, måtte vi have et glas mere. 🙂 C fik torta al cioccolato, en chokoladetærte serveret med en smuk kugle vanilleis, som smagte fortræffeligt. Jeg valgte formaggio, altså ost, men fik (typisk!) ikke fat i, hvilke oste jeg havde gang i, eller hvordan den halve pære var blevet tilberedt. Men godt smagte det, og jeg kom vist igennem det hele. Og så var det et glædeligt gensyn med det lange stykke træ, de smukke, store oliven og de saltede mandler. Hapsede selvfølgelig lige et par olivensten med hjem – sådan et oliventræ vil jeg have!

Til sidst blev vi tilbudt kaffe, og selv om vi næsten ikke kunne indeholde mere, så fristede det. Og på bordet kom to små kopper, som var ret upraktiske, men noget så fine. Og så stavrede vi ellers hjemad, gik en tur rundt om peblingesøen og faldt i søvn på sofaen foran en film, som ingen af os så.

Det var en virkelig dejlig aften med lækker mad, rar og nede-på-jorden-servering, flotte omgivelser, god stemning og godt selskab. Eneste minus var måske stolene, som var lidt små, hårde og klapstoleagtige – ikke så behagelige at sidde på til at starte med, men som aftenen gik, lagde vi ikke synderligt mærke til det! Så The Italien får toppoint og er nu kommet på min liste over yndlingsrestauranter i Danmark, hvor den indtager en flot andenplads. Overvejer at begynde at spare op til endnu en tur.

En menu classico koster 295 kr og 35 kr ekstra, hvis man vælger filetto al funghi som secondi. Ellers koster antipasti mellem 65 og 105 kr, sencondi mellem 170 og 215 kr og dolci mellem 60 og 75 kr. En flaske vin ligger mellem 200 og 650 kr.

The Italien ligger på Vester Voldgade 25, København V

Reklamer

4 responses to “Ikkenørrebro # 2: The Italian

  1. Fru Buur Bækgaard oktober 1, 2012 kl. 9:49 am

    Tillykke med jobbet!
    Eller jobbene, jo faktisk!:o)

  2. Anna oktober 2, 2012 kl. 7:07 pm

    Det ser virkeligt ud til, at selve rejsen til Italien er overflødig – Med The Italian kommer alle gastronomiske, sydlandske herligheder til Københavns efterår. Skal man vælge ost eller dessert?

    • noerrebro oktober 2, 2012 kl. 9:00 pm

      Hej Anna
      Ja 😉 Hvis de lige ansatte et par italienske gutter + sendte lidt sol, så ville man kunne nøjes med at tage til Vester Voldgade!
      Jeg ved ikke lige med det valg. Jeg var mest til ost, og Christian var mest til dessert. Men det mest optimale (og mest romantiske) ville nok være at dele de to 🙂 Chokoladetærten var SÅ lækker. Men til gengæld var jeg også helt væk i ostene og de lækre mandler

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: