noerrebro

fra alle hjørner

Bevar’s

Efter 4 timers hvis-jeg-stirrer-længe-nok-på-skærmen-mon-min-bachelor-så-skriver-sig-selv?-frustration samt 1 times vejledning oveni for lidt søvn og så på sådan en regnvejrsdag som i dag, var det eneste rigtige at gøre at mødes med en dejlig veninde og drikke varme godter på café. Naturligvis er jeg for det meste dårlig til at vælge café, da jeg altid har ti forskellige steder på min liste, som jeg ønsker at besøge, men eftersom N er sådan én, der kan tage en (hurtig) beslutning, endte vi heldigvis ikke med at stå der i regnen i 100 år. Det var let – valget faldt på Bevar’s!

IMG_20130411_182115

Bevar’s poppede op for et par måneder siden på Ravnsborggade i en tidligere antikvariats lokaler og var i et stykke tid et mystisk og meget lidt afslørende sted grundet manglende navn på facaden over døren, manglende menukort på væggene og manglende afslørende inventar. De kæmpe vinduer virker måske knapt så hemmelighedsfulde, men det var alligevel dem, der satte gang i nysgerrigheden og google-søgningen, for det var let at se, at de havde gang i noget med kaffe, dog uden at man blev klogere. For med så store vinduer er man ret afsløret, hvis man stopper op og glor. Heldigvis blev der efter lidt tid skrevet Bevar’s over døren, og menukortene kom op. Pludselig sad der folk i de kæmpe vinduer – og ja, så må man jo få stillet sin nysgerrighed!

Så N og jeg endte altså der i det store lokale, som var simpelt indrettet med enkle borde, uens stole, jagttrofæer på væggene, barstole i træ, seje og sjove lamper og stearinlys i øl- og vinflasker. Retro på en zen måde, åbent og lyst, ikke med hyggenygge i krogene, men enkelt, rent og rumligt. Perfekt til studiekaffe om eftermiddagen eller et glas vin om aftenen.

DSC_0135

Jeg fik en café latte med double shot til 30 kr. serveret i et højt glas. Den smagte af kaffe, så det var jo heldigt. N fik varm chokolade til 32 kr. serveret i en super sød, lille kop, og jeg tror, hun kunne lide den. Så sad vi der i et kæmpevindue og snakkede studie, fremtid og liv, mens vi kunne følge med i det rolige Ravnsborggadeliv.

Og det var skønt! At få lidt mere styr på drømme, uddannelse og vejen frem. Så måske var det ok med en våd bachelorregnvejrsøvdag? Og jeg fik stillet min nysgerrighed!

DSC_0133

DSC_0136

Udover kaffe og varm chokolade kan man få andre former for kaffe, te fra Tante Te (”Hvid snehvide” duftede fantastisk!), bobler, vin, fadbamser, forskellige morgentallerkener mellem kl. 9.30 og 14 (og til en fair pris), dansk frokost (rugbrød med pålæg) mellem kl. 12 og 17, varm ret mellem kl. 17 og 20.30 samt pølsetallerken, ostetallerken, kage og snaaacks. Vi ses snart igen Bevar’s

DSC_0137

Bevar’s ligger på Ravnsborggade 10B

Reklamer

One response to “Bevar’s

  1. Pingback: TILLYKKE TIL BEVAR’S | noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: