noerrebro

fra alle hjørner

Nørrebro’sk nem nummikage

Det ligner en chokoladekage, og den smager af chokoladekage. Den indeholder da også kakao, men altså ingen chokolade. Og det er ok. For den smager, som den skal!

Faktisk har jeg aldrig været den vildeste kageelsker, selv om det selvfølgelig ikke betyder, at jeg ikke kan lide kage. Det har bare aldrig været en craving (som fx blandselvslik er!), så jeg har aldrig været den, der bare lige bagte en kage, fordi jeg pludselig fik lyst. Måske er det også fordi, det i min familie er min søster, der har stået for den tjans, og blandt familie og venner beundres hun for sine vilde bageskills! Hun er virkelig sej til det🙂

Nå, men samtidig med at jeg har bagt sunde minimuffins til mig selv, har jeg eksperimenteret med en helt bestemt brownieagtig kage, så min søde kæreste kan få tilfredsstillet sin søde tand! Og jeg må indrømme, at den seneste kage faktisk blev helt i top. Endnu bedre blev den, da min søster forundret (og måske lidt stolt?) efter den første bid spurgte, hvordan jeg havde lavet den, og om der var chokolade i… :) Når kagestjernen pludselig roser en stor fan og beundrer, så kan man intet andet end at blive stolt! Hun var meget begejstret for kagen, og derfor tillader jeg mig at poste opskriften her på bloggen. Den er simpelthen så let at mixe sammen, og så smager den hamrende godt og holder sig lækker og frisk i lang tid. Men den er nok ikke for sarte sjæle😉 Det er nemlig en ren sukkerbombe! Om end en lækker én af slagsen🙂

Here it comes:

Nørrebro’sk nem nummikage

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 80 g hvedemel
  • 1 dl. kokosmel
  • 3 spsk. kakao (med top)
  • 1 spsk. vanillesukker
  • 1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Smørret smeltes og afkøles. Så piskes æg og sukker let i et stykke tid. Når smørret er afkølet sådan nogenlunde, blandes hvedemel, kokosmel, kakao, vanillesukker og bagepulver sammen og røres i æggeblandingen. Herefter tilsættes det smeltede smør.

P1210582

Dejen hældes i en bageform (vi brugte en aflang bageform i silikone) og bages i ovnen ved 175 grader i ca. 35 min. Jeg synes, at det har varieret, hvor lang tid kagen har skullet have, så prøv jer frem og kig lige til den efter 25-30 min.

Herefter er der kage! Sukkerbombe aka Nørrebro’sk nem nummikage. Fik desværre ikke et billede af det færdige resultat, men det er ikke sidste gang, jeg bager den, så måske kommer der billede på senere🙂

2 responses to “Nørrebro’sk nem nummikage

  1. Mette maj 6, 2013 kl. 6:50 pm

    Den var jo virkelig god! Glæder mig til du bager den næste gang😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: