noerrebro

fra alle hjørner

Hvad fanden…

… det er for kedeligt ikke at dele min kærlighed for Nørrebro med jer, så… HEJ! Det var en kort pause, men jeg savner at skrive, og jeg savner at dele min Nørrebrokærlighed med andre. Måske bliver der færre indlæg, og måske kommer det ikke kun til at handle om spisesteder og arrangementer på Nørrebro, men ligeså meget om et liv på Nørrebro. Jeg har allerede delt en del opskrifter, som er lavet på Nørrebro og derfor er meget Nørrebro’ske, og jeg har delt lidt lækkerhedsmusik, som ligeledes bliver spillet i en Nørrebro’sk lejlighed. Engang om 100 år kan en klog forsker sidde og studse over dette Nørrebrogenserliv – det er jo fantastisk!

Det bliver formentlig en mere personlig blog uden at blive en dagbog over mit liv. Måske mere Nørrebropoesi som her. Dengang, hvor bloggen var helt ny, var det min egen hemmelige verden, og jeg tænkte ikke over, at andre skulle læse med. Formentlig er det den personlige vinkel, der skal frem igen. Men intentionen og tankerne bag bloggen, som jeg beskrev i mit første indlæg her, har ikke ændret sig. Og jeg lytter stadig og udforsker mystiske steder, laver guides og anbefalinger samt giver gode råd, hvis I ønsker det. Og ellers kører jeg mit eget show 😉 Men skriv for pokker… Hvad vil I have?

Nørrebro ❤

Advertisements

17 responses to “Hvad fanden…

  1. Cecilie august 4, 2013 kl. 11:18 am

    Der var godt 🙂

  2. Charlotte august 4, 2013 kl. 8:15 pm

    Jeg vil gerne have flere hyggeligt aftener i dit selskab, hehe 🙂

    Og flere detaljerede anmeldelser af bland-selv forretningerne. Især den der nye der ligger nede ved siden af Sakramentskirken!

    • noerrebro august 5, 2013 kl. 2:33 pm

      Jaaa, mere fest til os! 😉

      Uh ja, Fætter Guf tror jeg, den hedder. Jamen, en slikguide kommer på listen! (Det er naturligvis også det sjoveste at lave!)

  3. Jens august 5, 2013 kl. 2:20 pm

    What, what, what……………… nej, men du er da fuldstændig bindegal. Det er nogen tid siden at jeg har været forbi, men jeg blev helt chokeret da jeg så dit afskedsindlæg. Jeg er glad for, at jeg først har opdaget det EFTER at du er vendt tilbage.

    Jeg synes du har en helt unik blog – selvfølgelig må du ikke stoppe. Det er en fantastisk optegnelse over livet på Nørrebro – særligt de små detaljer som mange andre ofte slet ikke bemærker. Men bloggen er da også et vidnesbyrd om dit eget liv. Tænk at kigge tilbage på denne blog, når du bliver 80 – og livet i Danmark er helt anderledes. Hvis siger, at Nørrebro overhovedet findes om 50 eller 60 år?

    Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har smidt en kommentar på din blog. Men jeg kigger forbi med mellemrum og nyder altid at se dine billeder og læse alle dine indlæg – nåja. Måske får jeg ikke læst dem alle. Men jeg tror alligevel, at jeg har læst langt de fleste.

    Bliv endelig ved med at blogge. Det gør jo ikke noget, at der går lidt tid mellem dine indlæg. Det gør heller ikke noget, at nogen indlæg handler om nørrebro og andre er mere personlige. Variation er slet ikke dårligt. Men du må altså ikke holde op med at blogge….. 🙂

    • noerrebro august 5, 2013 kl. 2:37 pm

      Jens for pokker! Det er den bedste kommentar nogensinde! Sikke den varmer. Nu stopper jeg aldrig 🙂

      Jeg tror, at det handler om at finde en balance. Og for mig handler det især om at skrive, når jeg har lyst – ikke når jeg får dårlig samvittighed over, at der er gået for lang tid siden sidste indlæg. Og så skal jeg huske, at skrivestilen ikke behøver at være så formel og fin, men at Nanastilen er lige så ok.

      Endnu engang tak. Den kommentar vil jeg gemme i mit Nørrebro’ske hjerte…!

  4. Birgitte august 6, 2013 kl. 7:45 am

    Mega like på genopstandelsen..Og Nanastilen fungerer perfekt. Hvis du nyder at skrive dine indlæg nyder vi det mindst ligeså meget som læsere! Velkommen tilbage 🙂

  5. Camilla LW august 13, 2013 kl. 7:43 pm

    Ohh YES en dejlig nyhed – endnu mere love fra og om mit dejlige område… Jeg titter med på alt!!

  6. Anne september 17, 2013 kl. 5:20 pm

    Hej nørrebronanna 🙂
    Jeg fik lige lyst til at skrive til dig, at jeg er så glad for at du er startet med at blogge igen 🙂
    Jeg elsker at læse med på din blog, for jeg deler dig kærlighed til Nørrebro og bliver meget inspireret af dig. Jeg bor selv i nordvest, men lige på grænsen af Nørrebro, og har planer om at flytte til Nørrebro inden for en overskuelig fremtid 🙂
    Så bliv ved med at blogge – vi er bestemt nogen der elsker at følge dig 🙂
    Vh Anne

    • noerrebro september 21, 2013 kl. 8:53 am

      Sikke en dejligt besked at få! Det varmer at høre, at der er nogen “derude”, som følger med, og som deler min kærlighed til Nørrebro.

      Nu skal jeg nok fortsætte med at blogge 😉

  7. Pingback: Ude godt, men hjemme bedst | noerrebro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: