noerrebro

fra alle hjørner

Fuck you if you don’t dance…

Hurraaaaa, tillykke til Gefährlich, som i dag fylder hele 9 år. Det fejrer de med fest og farver, live jazz, drinks og fingerfood og læxi DJ-musik leveret af bl.a. Pato Siebenhaar (Black Cheese), Dixone (Yo Fok) & Pelle Peter (P6).

Jeg har festet der en del, og stedet er helt i top. Lidt klemt sommetider, men alligevel med masser af danseplads. Og har man brug for lidt mere chillersiddenedstemning, kan man altid købe sig en drink og placere sig på 1. sal i en sofa, der er ved at miste bunden…

Som spisested kan Gefährlich i den grad også anbefales – fin, vellavet mad serveret med et smil! Jeg har kun spist der én gang, hvor min veninde og jeg fik serveret hhv. oksespidsbryst med kartoffelmos og skindbagt torsk. Super lækkert….

ANYWAYS, fødselsdagsfesten starter i aften kl. 20 og slutter først kl. 5, så man kan SAGTENS nå forbi! Og husk at danse 😉

Tillader mig lige at levere deres fine ord videre (fundet her), som sender én laaaangt tilbage til starten af 00’erne. Nostalgi, nostalgi:

Fuck dig, hvis du ikke i det mindste prøver at danse!
Der var engang, hvor en cd var noget man brændte, Kødbyen bare var noget, vi skulle igennem for at komme til Fisketorvet, hvor vi kunne købe fede nye Gabba-jeans, og Gaffa skrev, at Arcade Fires debutalbum lød lidt som Franz Ferdinand. Året var 2004 – det samme år Miley Cyrus fejrede sin 11-års fødselsdag, og Lost fik tv-premiere, og ingen af os vidste, hvor galt det ville ende for dem begge. Måske gik du rundt og sang “fuck you, I don’t want you back” sammen med Eamon og alle os andre, eller WTF’ede over, at Britney blev gift TO gange på ét år? Det var dengang, Rio Bravo var det eneste sted i byen, hvor vi kunne få stegt flæsk med persillesovs, og en iPod var hvid, og Avril var punk og ACNE var noget, vi havde i fjæset. Det var dengang John Peel døde på BBC og Dan Rachlin levede på P3, og en eller anden havde hyret Timm Vladimir til at være vært på Danish Music Awards, og vi ikke rigtigt vidste, om det var hans jokes eller prisen til Julie for Bedste Sangerinde, der var showets største skandale. Det var gode tider, men det var også i de år, hvor en “fed aften i byen på Nørrebro” mest handlede om ikke at blive rullet for sin 3310’er i køen foran RUST eller få shawarmaen galt i halsen på Nørre Fastfood. Men så skete der noget. En flok venner besluttede sig for at åbne en fusionscafé på Fælledvej. Lige dér, hvor der kun 11 år tidligere var blevet skudt efter benene, kunne man nu både spise, drikke, danse og få et “klart, mand!”, når man bad DJ’en om at spille “noget med George Baker Selection, for helvede!”. Man kunne også købe tøj, vinyler og høre folk læse digte op og spille jazz. Det var sgu underligt, og en af ejerne kom vist fra en lille flække uden for Holbæk. Men det virkede. Gefährlich blev det perfekte sted for de af os, der troede, at vi var for fine til Vega og for grimme til Jazzhouse. Siden dengang i 2004 er der løbet meget Heineken gennem åen. Men Gef er stadig den samme. Håndvasken på herrelokummet virker stadig ikke, og mange af os har endnu ikke lært at lade være med at knalde hovedet ind i den der ventilator i baren. Men hey, det er jo også kun ni år siden. Der er tid endnu.
Nå ja, og fuck dig, hvis du ikke kan danse. Eller i det mindste give det et skud, når DJ’en spiller Little Green Bag…
Ses i baren
McGuire

SÅÅÅ, husk at danse!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: