noerrebro

fra alle hjørner

Friluftsland v. Anna Birk

Min meget inspirerende, livlige, kreative og drømmende veninde, Anna Birk, maler. Hun maler simpelthen de fineste billeder; store og små, drømmende, finurlige, skæve, bløde, runde, forsvindende, undrende… Hun har tidligere udstillet på bl.a. Tjili Pop, men motiverne har nu ændret sig.

Gåture i de norske fjelde og skove med tid og ro til at fordybe sig i tanker og drømme i løbet af det sidste års tid har skabt de farverige malerier…  Denne gang indfanger de således naturens væsen. Man ser forbindelser og forviklinger, noget af en ræv, mennesker med rod i skoven, kærlighedsrod, fyrretræer og faldskærme. Jeg er spændt.

1394983_10152101816127868_1635654475_n

Malerierne og tegningerne udstilles på Blågårds Apotek, og alle er selvfølgelig velkomne til ferniseringen tirsdag d. 5. november fra kl. 19 af. Kiva og Anders tilfører billederne lidt smuk lyd, og så er der fri fadøl til de første gæster. Derudover har spejdersportsforretningen ”Friluftsland” sponsoreret udstillingen, og det fine sponsorat består af 27 små grønne skumgummibolde, som de første 27 personer kan glæde sig til at få…🙂

Det er muligt at dykke ind i Annas naturunivers måneden ud, og som hun så fint henviser til Henrik Nordbrandts Novemberdigt, er november en måned med uanede mængder af tid:
Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.
Så der er masser af tid til at gå en lækker efterårstur ned ad smukke Blågårdsgade, tage sig en stille kop kaffe på Blågårds Apotek og drømme sig ind i et farverigt naturunivers.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: