noerrebro

fra alle hjørner

Life is short – eat dessert first!

En kold eftermiddag for et par uger siden mødtes jeg med min tidligere roomie og skønne veninde Freja med det formål at hygge på Fælledvejs café Moqa. Jeg var der i sommers, hvor jeg og C fik de lækreste stykker cheesecake og den blødeste café latte, så jeg glædede mig naturligvis til endnu en lækker smagsoplevelse.

P1240435

P1240441P1240436

P1240437

Moqa er en relativ ny lille hyggelig kældercafé med flotte tapetserede vægge, lysekroner, bløde stole i det stille og mere intime lokale bagved, dejlig musik og god stemning.

P1240446 P1240450 P1240455

P1240474

Der var dejligt stille denne fredag eftermiddag. Den venlige kvinde bag disken øvede sig i det danske, et par alenecafégængere læste avis og arbejdede på computer, og to veninder hyggesnakkede over kaffe og kage. Vi placerede os på barstolene ved vinduet, så vi kunne følge med i Fælledvejs livlige trafik, mens mørket faldt på.

Eftersom vi havde medbragt et dealbevis, købt for et par måneder siden, vidste vi, at menuen stod på sandwich, kage og en valgfri drik, så vi startede begge med en sandwich med marineret kylling. Den blev serveret efter kort tid, flot, stor og fyldt med salat og kylling. Det eneste problem var, at det var umuligt at skære i den eller bide af den, fordi brødet var for “sejt”. Så det endte med, at jeg måtte massakrere hele sandwichen, hvilket ikke så særlig kønt ud på tallerkenen. Men selv om jeg måtte give op på den øverste del af sandwichen, var den spiselig og helt fin.

P1240458  P1240461

Derefter bestilte vi – efter mange overvejelser – to stykker browniecheesecake, chai latte og cappuccino – alt sammen nydt meget langsomt… Som Freja beskrev det, blev dette måltid nydt med mindful eating – den perfekte måde at spise cheesecake på 🙂 Kagespisningsprocessen blev kun bedre af det!

P1240468 P1240467 P1240469 P1240472

Den smagte forfærdelig godt! Jeg husker, at ejeren, sidst jeg var der, fortalte mig, at en New Yorker-kvinde havde rost deres cheesecakes til skyerne, hvilket var helt specielt og meget stort for en lille Københavnercheesecakebiks. Og selv om jeg ikke er så cheesecakekyndig, som så mange andre (har faktisk kun spist cheesecake ét andet sted på Nørrebro, nemlig på Blågårdsgades Arabica), må jeg indrømme, at jeg er meget enig med New Yorkeren… Den smagte himmelsk!

DSC_0155

DSC_0153

DSC_0156

Mmmm… Se dem lige!

Efter tre timers spisning, hygge og snak om livet, dagen, fremtiden og emner som fascisme, Frejas radioprojekt, et muligt bogprojekt, fotos og store og spændende udfordringer, var vi tilfredse, mætte og forelskede i Moqa. Især da vi fandt ud af, at der er 15 % studierabat, som kombineret med den rolige og hyggelige stemning, gør Moqa til den perfekte læse- og eksamensskrivningshule.

Så vi kommer igen 🙂

DSC_0159

Moqa ligger på Fælledvej 5.

Sandwich koster 40,-, cheesecake 35,-, chailatte 30,- og cappuccino 25,-… Men husk at cheesecaken er det vigtigste 🙂

Reklamer

4 responses to “Life is short – eat dessert first!

  1. venterpaavinblog november 11, 2013 kl. 1:17 pm

    Årh, hvor ser det dog godt ud – kan godt forstå i faldt for browniecheesecaken, den går man bare aldrig galt i byen med!

    – Anne

  2. frejasorine november 12, 2013 kl. 9:12 am

    så hyggelig en café – med de lækreste kager. eat dessert first and eat it in good company

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: