noerrebro

fra alle hjørner

Category Archives: Bland-selv-slik

NAMNAM –> FØDSELSDAG –> BLAND BLAND BLAND

Når NamNam fejrer deres fødselsdag med et helt vildt (nærmest svensk) tilbud = 4,95 kr. per 100 g blandselvslik!!!!!!!!!!!!!!!!

running

 

Tilbuddet gælder til og med i dag…

(Til jer, der ikke kender NamNam, ligger den på Frederikssundsvej 26 – lige efter Nørrebro St., når man kører ad Nørrebrogade…)

Reklamer

Could you like, chill for a sec i Palmen?

tumblr_mt14w9cS6b1qil97vo1_500

 

Når jeg shopper i Palmen, og folk langer deres slikhungrende arme ind foran mig og derved laver rod i min slikrute…

 

 

Nam Nam!

Ikke for noget vel? Men… en flink læser kom med et lille tip: Fødselsdagstilbud hos Nam Nam, som ligger lige der, hvor Nørrebrogade forvandles til Frederikssundsvej. 100 g = 4,95 kr. Og C dokumenterede det vældig fint på farten. Just saying…

 

På tomlen med en slikarkitekt

For to somre siden tilbragte jeg 1 måned i Berlin med den dejligste veninde. Normalt tilbringer man jo bare et par dage i Berlin, og så styrter man rundt for at opleve det hele, shoppe på alle gader, spise på alle restauranter, drikke alle slags øl osv. Derfor blev det til 1 måned, hvor vi kunne sove længe og lege berlinere… På et tidspunkt blev vi mætte og besluttede os derfor for at tage hjem den følgende dag. Ikke med bus, men på tomlen. Vi sparede ca. 200 kr, så det var ikke så meget for pengene, som det var for eventyret.

Undervejs blev vi samlet op af fire forskellige interessante chauffører. Den første kunne lidt dansk, den anden var gammel træner for et kendt cykelhold (for mig ukendt), den tredje handlede med både og kørte en total omvej for at få os hen til færgen (vi stod åbenbart på en forkert landevej!), og den fjerde var ”slikartikitekt” og havde lige været med til at designe Maoam Sour. Stolt var han – og stor var han! Og så havde han sin lidt mindre og lidt mere kejtede ”slikingeniør” med sig.

Mens jeg reflekterede lidt over mit valg af psykologistudiet (ingen havde fortalt mig om muligheden for at blive slikarkitekt!?), fortalte de begejstret om slik: konsistens, smag, arbejdsproces, forbedringer (og forværringer) af slik, mærker, farver osv… De fortalte, at de fleste røde vingummier, som signalerer jordbærsmag, ikke indeholder snerten af jordbær eller jordbærsmag, på trods af at man er overbevist om, at de gør. Den røde farve giver den illusoriske smag af jordbær. Og da jeg spurgte, hvorfor tyske vingummier er så geleagtige og lidt for slimede til, at de er lækre, fik jeg en laaang forklaring. Om at de vist ligger lidt længere end de danske vingummier, eller også er det omvendt. For sådan kan tyskerne lide det… Geleagtige, slimede og helt uden bid!

Og det bringer mig til dagens observation. En ny slikbutik er dukket op på Nørrebrogade ved siden af den nu nedlagte Baresso over for den anden forholdsvis nye slikbutik ved Super Brugsen. Lige der! 7,95 kr per 100 g. Efter at have sikret os, at de havde sommerfugle, gik vi i slikboksene. MEN trods det relativt store udvalg, skuffede sortimentet os: Alt for mange geleagtige (tyske) vingummier, ingen vingummibamser, ingen brio, ingen dukatos, ingen click mix… Suk…

Elmegades slikbutik er og bliver altså den bedste. 8,95 per 100 g., PERFEKT sortiment, og det bedste af det hele: de venligste ejere, som ligner hinanden. Den ene, som vist har været der i længst tid, siger altid: tak, god aften, tak, tak… Der er ingen, som kan takke ligesom ham, og han har det venligste smil. Jeg får lyst til at være hans ven…

Uh, og for resten kan jeg gå igen. Gik fra Sankt Hans Torv til Nørrebros Runddel i går; langsomt, anstrengt og med et kæmpe pyyyha, da vi endelig nåede Kvickly. I dag er det endnu bedre. Faktisk er det kun uudholdeligt smertefuldt, når jeg griner. Åndssvagt egentlig…

Picnic holder fødselsdag, og slikbutikken åbner

Picnic på Fælledvej har fødselsdag, hvilket fejres med 50 % rabat på maden. Dvs. fx 3 salater fr 27,- eller sandwich til 22,-

Jeg arbejdede der for ca. 1½ år siden, hvor hverken arbejdsforholdene eller hygiejnen var i top, men for ca. ½ år siden fik Picnic ny ejer, så jeg håber – og regner med – at forholdene er blevet bedre. Det må jeg jo lige udforske, hvis jeg når derhen lørdag. Men ellers så prøv salaterne 🙂 Dengang var de ret gode, især deres kyllingesalat, hestebønnepersillehummus, normale kikærtehummus og rødbedesalat! Haps 🙂

Picnic ligger på Fælledvej lige ved Sankt Hans Torv over for 7 Eleven.

OG for resten åbner slikbutikken på Nørrebrogade lørdag (troede det var fredag) med åbningstilbuddet 100 g bland-selv-slik for 5,95 kr! Endnu mere haps

OPDATERING: Har lige været nede ved slikbutikken og få en godtepose – men de åbner først i morgen! Pt vasker de vinduer 🙂

%d bloggers like this: