noerrebro

fra alle hjørner

Category Archives: Ikkenørrebro

Ikkenørrebro # 3: Den Blå Planet

I fredags var jeg så heldig at komme til preview på Danmarks nye akvarium, Den Blå Planet, med arkitekten og 1 mio. andre mennesker. Og selv om det ligger på Ikke-Nørrebro (nærmere bestemt i Kastrup), så er det noget af det mest fascinerende, jeg længe har oplevet, og derfor må jeg dele oplevelsen med jer.

Det sidste akvarium, jeg husker at have besøgt, var et cubansk akvarium med fisk i små akvarier og akrobatiske delfiner, hvilket ikke var den vildeste oplevelse (jo, delfinerne var fantastiske, men de burde have haft mere svømmeplads!). Og så er det formentlig omkring 10-15 år siden, jeg sidst besøgte et dansk akvarium, hvilket jeg ikke husker. De mest fascinerende fisk, jeg har set, har været på ferier i Israel for laaaang tid siden, hvor jeg under snorkling har kunnet beundret de smukke farverige fisk. Men dette havunivers på Den Blå Planet var så fortryllende, at man skulle tro, at jeg aldrig havde set en fisk før… .

P1210160

Bygningen, som er tegnet af 3XN, og som udgør halvdelen af oplevelsen, var fascinerende med sin propelform og indre svingende spiralgange. Det var som at bevæge sig rundt i et underjordisk fantasiunivers fuld af liv med farverige og underlige fantasidyr og vilde, undervandslignende lyseffekter.

Ved det første bassin måtte jeg blive stående i lang tid, totalt opslugt af fiskenes mange farver, former og mønstre, skabt af naturen og så alligevel så unaturlige pga. de symmetriske mønstre og nøjagtige former, pletter og streger. Det var ren fiskediskodasko. Alle de neonfarver på havets bund, som søstjerner, fisk og vandplanter fylder det nedre univers med, må da være en fest at bevæge sig rundt i. Gid det var mig… I mit næste liv vil jeg være fisk, og helst den blå… Bare jeg ikke skal hedde kartoffelbars eller hestemakrel!

P1210047

P1210050

P1210059

P1210060

P1210072

Selv de forskellige fisks bevægemønstre var fascinerende at betragte – nogle svømmede ensformigt rundt på en tornadolignende facon (fx de mange sild!), andre svømmede i store stimer. En stor fisk i den kæmpe tank svømmede alene rundt, og var konstant omringet af en hær af minifisk…

Her er de fjollede sild – og en enkelt tunge oppe i højre hjørne 🙂

P1210143

De uhyggelige piratfisk – læg mærke til skroget i midten

P1210136

En smuk, men farlig dragefisk

P1210089

Find Nemo 🙂

P1210155

Den store tank med bl.a. hammerhajer, rokker, hestemakrel og kartoffelbars. Og senere en dykker!

P1210095

Og lidt flere forskellige billeder…

P1210126

P1210115

P1210167

P1210165

Gid jeg havde et årskort…!

 

De åbner fredag d. 22. marts, og jeg kan kun anbefale, at man tager et smut derud til den eventyrlige verden.

Reklamer

A Camp Story

I går mødtes jeg med en dejlig veninde på café Lyst, som ligger på Jægersborggade. Det er mit første besøg der – og ikke sidste, for det var virkelig hyggeligt, kaffen var god, stemningen var intim og regnvejrshyggeagtig, og maden på menukortet så lækker ud. Min veninde har spist der før og anbefalede salaten med kylling, brie, jordbær og satay-sauce. Mums… Men det bliver næste gang, for i går skulle jeg hjem og spise farvelmiddag med søde C. Forlader ham i en uge og tager til Ikkenørrebro, nærmere bestemt Mallorca. (Kom sol, kom varme!) Nå, men jeg var ikke lige i foto-humør, så det blev kun til et bagdelsfoto af denne finurlige fisk.

Til gengæld fik jeg taget et par fotos på hjemvejen, da jeg cyklede ned ad Nørrebrogade, hvor jeg passerede disse flotte fotos, der hang på Assistenskirkegårdsmuren.

Foto-udstillingen, som har titlen  “A Camp Story”, giver indblik i 31 beboeres hverdagsliv i den palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk i Damaskus, Syrien. Og de er smukke, rørende, sjove, levende… Så skynd jer forbi og se de interessante billeder, inden blæsten tager dem, eller inden de bliver taget ned igen d. 17. oktober…

God efterårsferie!

Ikkenørrebro # 2: The Italian

For en uges tid siden spiste C og jeg på The Italien, en restaurant som er en del af Cofocokæden. Vi skulle egentlig fejre, at C havde fået job, men meget pudsigt kom jeg til jobsamtale samme dag og fik sørme jobbet, så vi kunne derfor fejre os begge. Og mens det tissede ned, cyklede vi afsted til Vester Voldgade, hvor vi ligesom mange andre denne fredag aften fandt The Italian.

Vi fik plads ved et lille midterbord tæt placeret på et andet lille bord, hvor to finske kvinder sad og var meget henrykte over deres kalveinderlår med tunmousse. Rimelig heldigt, for jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle prøve deres burrata: den sædvanlige tomatsalat med mozzarella, formentlig lidt mere fancy end den, jeg plejer at spise. Men pga. kvindernes begejstring ombestemte jeg mig.

Nå, men mens vi sad og inspicerede folks forskellige retter, fik vi serveret et glas spumante i et meget fint glas. Sprudlende og forfriskende. Og så startede aftenen ligesom…

Vi valgte begge en menu classico, som bestod af en antipasti, en secondi og til sidst en dolci. Det hele skulle bestilles på én gang, og eftersom vi havde smugkigget lidt på menukortet hjemmefra, var det ikke så svært at vælge. Rødvinen måtte den flinke, unge tjener selv vælge, hvilket endte med at være en lækker Chianti Superiore.

C startede med en salumi con verdure alla griglia, hvilket indebar bresaola, proscuitto, grillede grøntsager og bagna cauda – en italiensk lun dipsauce lavet på hvidløg, ansjoser, mælk og fløde. Man kunne (heldigvis) ikke smage ansjoserne i dipsaucen, som egentlig var ret neutral i smagen. Derudover fulgte der de lækreste store mandler og de fineste oliven med, for ikke at tale om den flotte servering på et stort stykke træ. Sådan et må jeg anskaffe mig – det var smukt! Og hans ret var lækker. Selv fik jeg vitello tonnato som de flinke finnere. Retten bestod af tynde skiver kalveindelår (hvilket ikke tiltalte mig, før jeg så selve retten!), en dejlig tuncreme, kapersskud og citron. Meget fin servering, og den smagte fantastisk.

Bagefter kom hovedretten, filetto al funghi, en saftig oksemørbrad med spidskål, kantareller og skalotteløg i rødvinssauce serveret med kartofler. Jeg får sjældent oksemørbrad, så jeg var jublende. Og den levede op til mine forventninger – drømmer stadig om den. Kantarellerne var bløde og passede perfekt til spidskålen og mørbraden, og så var serveringen selvfølgelig også fin.

Efter hovedretten var vi nået gennem rødvinen og tænkte, at desserten nok ville kræve et glas Moscato, så det fik vi. Den var ret tyk og sød, og de fleste ville nok synes, at den var på grænsen til det vamle, men vi nød den. Der gik et stykke tid, før desserten kom, finnerne blev skiftet ud med nordmænd, og da vi endelig fik vores dolci, måtte vi have et glas mere. 🙂 C fik torta al cioccolato, en chokoladetærte serveret med en smuk kugle vanilleis, som smagte fortræffeligt. Jeg valgte formaggio, altså ost, men fik (typisk!) ikke fat i, hvilke oste jeg havde gang i, eller hvordan den halve pære var blevet tilberedt. Men godt smagte det, og jeg kom vist igennem det hele. Og så var det et glædeligt gensyn med det lange stykke træ, de smukke, store oliven og de saltede mandler. Hapsede selvfølgelig lige et par olivensten med hjem – sådan et oliventræ vil jeg have!

Til sidst blev vi tilbudt kaffe, og selv om vi næsten ikke kunne indeholde mere, så fristede det. Og på bordet kom to små kopper, som var ret upraktiske, men noget så fine. Og så stavrede vi ellers hjemad, gik en tur rundt om peblingesøen og faldt i søvn på sofaen foran en film, som ingen af os så.

Det var en virkelig dejlig aften med lækker mad, rar og nede-på-jorden-servering, flotte omgivelser, god stemning og godt selskab. Eneste minus var måske stolene, som var lidt små, hårde og klapstoleagtige – ikke så behagelige at sidde på til at starte med, men som aftenen gik, lagde vi ikke synderligt mærke til det! Så The Italien får toppoint og er nu kommet på min liste over yndlingsrestauranter i Danmark, hvor den indtager en flot andenplads. Overvejer at begynde at spare op til endnu en tur.

En menu classico koster 295 kr og 35 kr ekstra, hvis man vælger filetto al funghi som secondi. Ellers koster antipasti mellem 65 og 105 kr, sencondi mellem 170 og 215 kr og dolci mellem 60 og 75 kr. En flaske vin ligger mellem 200 og 650 kr.

The Italien ligger på Vester Voldgade 25, København V

What a day…

Sidder her på Nørrebro efter en laaang dag med et træt hoved og udmattede lemmer. På den ene side føler jeg ikke, at jeg har lavet det store, men når jeg tænker over det, har jeg faktisk være vidt omkring i dag og er blevet beriget med mange oplevelser.

Først morgensmoothie og opgavelæsning efterfulgt af fitness og masser af squats

Så hovedbiblioteket for at lede efter bøger om anbragte børn, omsorgssvigt og tilknytning, hvorefter jeg tog til min første forelæsning dette semester. Psykiatri fra kl. 16 til 17. Dejligt med så meget undervisning… hm…

Så lidt hygge i græsset med søde personer, inden turen gik hjemad forbi sort røg på hjørnet af Nørrebrogade og Peblinge Dosseringen Så ned ad Elmegade, Sankt Hans Gade og tilbage til den sorte røg. Normalt cykler jeg videre og undlader at stoppe op, glo og interessere mig for sager, der ikke vedrører mig. Men i dag måtte jeg tilbage og se på de 4-6 brandbiler, der afspærrede gaden, de to brandmænd, der blev løftet op over taget, samt de mange mennesker, som stod på Dr. Louises Bro og kiggede op. Det endte faktisk med, at det var sjovere at betragte de mange tilskuere… Lotus House overlevede, og ingen kom til skade. Kun en frituregryde

Derefter hjem og tjekke mail for derefter at finde af, at jeg har vundet en sejltur med fri bar sammen med en masse danske kendte musikere, hvis musik jeg enten ikke kender eller ikke bryder mig om. Kikset. Jeg tager C med – så kan vi danse, drikke drinks, se på bølger og håbe, at vi i løbet af de 4-5 timer ude på havet finder ud af, hvordan Joey Moe egentlig er. Gad vide, om man skal være fin, lækker eller casual? Jeg glæder mig til at sejle rundt og drikke interessante drinks, men samtidigt frygter jeg lidt, at jeg synes, det er dybt åndssvagt… Pyt, jeg gør det.

OG så med C til Amager Strand for at rulle på rulleskøjter og spise oliven med mandler på promenaden, mens den smukkeste måne langsomt steg til vejrs.

Og nu sidder jeg her og kigger på opskrifter på veganske burgere, mens jeg undres over, at man i Danmark ikke kan få linguini lavet af mungbønner eller nudler lavet af sorte bønner. Strengt…

Ikkenørrebro #1: Vegetarbrunch

Det hænder faktisk, at jeg bevæger mig udenfor Nørrebros grænser. Faktisk. Fx går jeg en tur rundt om søerne og ender på Østerbro… Eller jeg drikker kaffe, spiser på restaurant og tager til arrangementer på Ikkenørrebro. Så selv om man måske kunne mistænke mig for at være meget indskrænket ift. valg af spisesteder og gåture, så sker det altså ret så ofte, at jeg krydser grænsen og lister over til Ikkenørrebro. Som bevis for dette har jeg besluttet (med godkendelse fra i hvert fald én læser) at skrive om nogle af disse grænseoverskridende ture, så jeg sørger for, at også I oplever noget andet end lækre vegeburgere på Café Ñ, lune kaffer på Wascator og svedige koncerter på Mellemrummet. Er det ok?

Anyways, disse beskrivelser kommer selvfølgelig til at lægge under kategorien ”Ikkenørrebro” – så ved vi ligesom, hvor vi er 🙂 Der ligger desuden allerede andre beskrivelser af Ikkenørrebro’ske oplevelser

SÅ, Ikkenørrebro #1: Vegetarbrunch, here we go…

Min søster og jeg mødtes i går formiddags på Nørrebro for at slentre afsted langs søerne mod Vesterbro, hvor vi ville spise brunch på Von Fressen. En virkelig rart indrettet café med spejle, billeder og halve møbler på væggene, bløde plyssofaer, kitchy, orange plastikstole, skæve borde og brætspil i massevis. Vi var nogle af de første gæster og kunne derfor hurtigt bestille en af de tre tilgængelige brunchvarianter: Kødbrunch, vegetarbrunch eller vegansk brunch. Ekspedienten anbefalede vegetarbrunchen, så på trods af at der blev lokket med hjemmelavede linse- og gulerodsfalafler i den veganske, valgte jeg vegetaren ligesom min søster. Der gik ikke lang tid, så havde vi både kaffe, juice og en lækker brunch!

Brunchen bestod af røræg med purløg, gode, sprødstegte kartofler, grillede grøntsager (desværre med frisk koriander!), et par skiver emmentaler (sagde ekspedienten efterfulgt af et ”tror jeg”), super lækre vindruer, en skive safig vandmelon, agurkestrimler, en cremet flødeost, ok hvidt brød, lækkert varmt rugbrød, smør, deeejlig hummus, deeejlig auberginemousse og deeejlig blåbær-soyamælkssmoothie. Helt perfekt størrelse, mange forskellige småretter, super frisk frugt og det bedste: hummus! Vi var så klar til at indtage de lækre sager, og så skete der noget åndssvagt efter blot et par bidder: min søster satte tænderne i noget hårdt og knasende, hvilket viste sig at være et rimelig stort stykke glasskår. En kæmpe og meget uheldig fejl! Det var lidt af et chok, og mens ekspedienten undskyldte og hurtigt sendte brunchtallerkenen tilbage til køkkenet, gennemtyggede jeg forsigtigt hver eneste rørægsbid. Min søster fik så en ny brunch, og vi kunne spise videre, dog stadig forsigtige bidder.

Det var ellers lige så fint: lækker mad et lækkert sted, og så blev det ødelagt af et stykke glasskår. Så hvad lærte jeg af min oplevelse på Ikkenørrebro? Spis brunch på Nørrebro… 🙂 Ej, pjat. Jeg vil faktisk anbefale Von Fressens brunch bl.a. pga. deres lækre hummus og auberginemousse. Det var rart at slippe for pølser og pandekager… Glasskåret var helt sikkert en engangsoplevelse, så jeg tror ikke, man behøver lede efter glasskår i maden, når man spiser der. Dog synes jeg, at de burde have givet min søster et grande stykke af deres fristende chokoladekage, som hun sendte lange blikke efter…

Von Fressen ligger på Vesterbrogade 124.

Og lidt bonusinfo vedr. de forskellige slags brunch: I den veganske version, var røræg, flødeost og emmentaler skiftet ud med mango- og æblechutney, tahinmayo og linse- og gulerodsfalafler, og i kødversionen fik man bacon og pølser fra De Fynske Gårde i stedet for grillede grøntsager og auberginemousse. Alle tre brunchvarianter kostede 110,-

%d bloggers like this: