noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Dronning Louises Bro

Juletræet tændes

Som de fleste ved, er det 1. december i morgen, og en måned med gløgg, julekalender, pakkekalender, appelsiner, WHAM, pebernødder, guirlander, julehjerter og MASSER af sne venter forude. Jeg glæder mig! For mit vedkommende er december altid fyldt med eksamener, og så er det altså rart at kunne drikke en masse varm vin og høre lidt julemusik samtidig med, at der læses… Og det er skønt med julehygge og julepynt… OG julearrangementer:

Måske har I lagt mærke til dette flotte juletræ på Blågårds Plads?

DSC_0524

I morgen, søndag d. 1. december, bliver det tændt. Julearrangementet starter kl. 16 med folkekøkken arrangeret af Send Flere Krydderier, og der vil her blive serveret somaliske pandekager og somalisk krydret mælkete. Det varer til kl. 18.

Klokken 17 tændes juletræet, og herefter vil der blive uddelt julegodter og kager fra Libanon og Pakistan.

DSC_0521

Hvis I mangler et juletræ til jeres egen stue, kan de købes på både Sankt Hans Torv samt på Dronning Louises Bro 🙂

Vi ses i morgen!

Last chance

Så er det sidste chance for at opleve Image Festival 2013, som i aften rundes af med en lækker koncert leveret af Den Sorte Skole. Og man bør VIRKELIG gå sig en tur på broen – frem og tilbage, bare et par gange. Der er kunst, liv, ord, hygge, bøger, caféer, film, sommerfugle og mennesker. Jeg nåede lige en tur ned langs den spændende side, som man ikke opdager, når man blot cykler af sted på cykelstien. Man skal IND i den irriterende klods, som laver rod i cykeltrafikken!

Højdepunktet for mig var den smukke fotoudstilling “Things you can’t buy with money”, som fotografen Stephen Freiheit og projektleder Thomas Kurek har stået for. Der er smukke fotos fra bl.a. Myanmar og Nepal taget af hhv. Kaung Htet og Lama Jigme, og de rammer. Lige i hjertet. Jeg var begejstret, fascineret og inspireret.

P1240044 P1240045 P1240047 P1240048 P1240049 P1240050 P1240054 P1240055 P1240056

Derudover var der filmplakatkunst fra Bangladesh, ghanesiske finurlige kister, nepalesiske fredfugle sommerfugle og meget andet. GÅ UD OG OPLEV DET PÅ DENNE SIDSTE DAG!

P1230644

P1230829

P1230993

P1230990

P1230994P1230995 P1240002 P1240003 P1240005 P1240006 P1240015 P1240016 P1240018 P1240020 P1240022 P1240024 P1240030 P1240031 P1240032 P1240033 P1240035 P1240037 P1240040 P1240042 P1240043 P1240057 P1240062 P1240063 P1240066 P1240069 P1240071 P1240073

Andet højdepunkt var koncert med Amadou og Mariam. Det var en fest, og jeg er stor fan! En scene midt på Dronning Louises Bro er vildt, og selv om alle ikke har været lige begejstrede, så synes jeg helt sikkert, at det har været en succes, som skal gentages. Bom bom…

P1230675

P1230668

P1230766P1230683 P1230684 P1230690 P1230699  P1230707  P1230729 P1230730 P1230733 P1230737 P1230757 P1230793 P1230794

Image Festival 2013

På fredag starter Image Festival 2013! Det er en festival, der under temaet Occupy Utopia hylder kunsten og kreativitetens evne til at udfordre det nuværende verdensbillede og skabe udvikling og positiv forandring. Dette gøres bl.a. gennem koncerter og kunstudstillinger leveret af musikere, billedkunstnere, filminstruktører, dansere og forfattere fra Asien, Mellemøsten, Latinamerika og Afrika. I København finder det primært sted på selveste Dronning Louises Bro, hvor de allerede nu er i gang med at gøre klar til det store show. (Det har I måske lagt mærke til?) 😀

Selveste Amadou og Mariam spiller fredag d. 30. august kl. 22 på broen (hvilket er rimelig vildt!), Bomba Estéreo spiller d. 31. august kl. 21.30, og d. 7. september kommer Den Sorte Skole på besøg kl. 22. Og der er mange flere!

 

Fredag d. 30. kl. 24 indtager Awesome Tapes From Africa Rust (efter Lulu Rouge og Djuna Barnes), hvilket koster 60,-. Det bliver helt sikkert lækkert! Awesome Tapes From Africa er Brian Shimkovitz’ værk; under hans rejse fra NY til Ghana fik han samlet en masse lækre kassettebånd med sjælden afrikansk musik. Måske har nogen hørt det på Roskilde? Hvis ikke kan I jo lige lytte til dette live DJ set fra Boiler Room i NY… Rimelig lækkert!

De kunstinteresserede vil kunne opleve en del streetart, undersøge lykke med Jeppe Heins assistenter, besøge Thomas Dambos skraldehotel eller beundre den nepalesiske kunstner Milan Rais’ hvide sommerfugle bestøvet med fred, håb og ønsket om forandring. Derudover bliver der i løbet af ugen vist film rundt omkring i byen (på Dronning Louises Bro åbnes der op for en minibiograf), og der vil også være små forestillinger, oplæsning af noveller, digte og fortællinger (bl.a. hver morgen i caféen The a la Menthe på Dronning Louises Bro), podcasts, oplæg og debat. De forskellige arrangementer kan I læse mere om i programmet her, og kom så ud og støt op om muligheden for utopiernes virkeliggørelse gennem kunsten!

En sidste ting:

I forbindelse med denne festival sætter Café Mellemrummet en pop-up bar op på Dronning Louises Bro i perioden fredag d. 30. august til søndag d. 8. september. I den anledning søger de frivillige bartendere, der har lyst til at lange mad og drikke over disken til de festende mennesker. Hvis man har lyst til at være med, kan man skrive til Mia Pagh på mpa@ms.dk eller sende en sms til 61656283. Man kan også læse mere her:

VÆGGEN

Mmmm… På sådan en kold mandag, hvor man både har været til tandlæge og brugt hele dagen indtil kl. 18 på sit studie, må man gerne hygge sig med stearinlys og gløgg. Og skrive blogindlæg… Det manglede da bare.

Nå, men da VÆGGEN åbnede på Dronning Louises Bro torsdag d. 14. november, måtte jeg selvfølgelig forbi og undersøge, hvad det var for en mærkelig boks, der i et stykke tid havde stået der, stor og sort, på hjørnet af broen. Det viste sig at være en mobil interaktiv udstilling, som Københavns Museum og beboere fra Nørrebro står bag. Formålet er at skabe et samlingspunkt på gadeplan, hvor Københavns beboere kan udveksle idéer om deres tanker, idéer, meninger og følelser. Lækkert!

VÆGGEN, som er 12 meter høj og 12 meter lang, viser ca. 15.000 fotos af København og Frederiksberg på et par kæmpe plasmaskærme. Billederne er fra folk, der har uploadet billeder til selve formålet, samt fra Københavns Museums arkiv og viser byen gennem tiden. Desuden indeholder den videoer og historier, der beskriver byen, dets liv og mangfoldighed samt de mange følelser, der er knyttet hertil.

Den fungerer lidt som en iPhones multi touch skærm, så man bevæger hånden på skærmen og kan derved navigere rundt i de forskellige kvarterer. Det gjorde vi. Og eftersom vi brugte en del tid på bare at skøjte gennem gaderne, var det kun det, vi nåede… Det kæmpe billedunivers er lidt svær at finde rundt i, men så snart man genkender et bygning, en vej, en butik eller velkendt street art på en gavl, er det som at finde hjem. Jeg må vist tilbage til VÆGGEN og få historierne bag de forskellige billeder, finde materiale om mit kvarter, uploade et billede eller skrive en historie.

VÆGGEN, som har været aktiv siden 2010, rykker senere videre til forskellige andre steder i København og fortsætter sin rejse helt indtil år 2014, så I har masser af tid til at finde den. Desuden kan I uploade billeder, videoer eller historier her: http://vaeggen.copenhagen.dk/

Distortionstrikkekunst

Det var lidt ok i går, at min gade var smurt ind i ildestinkende øl (der var store plamager på vejen!!!), og det var også en smule ok, at jeg blev ramt af en pisvind, da jeg åbnede porten til min gård. MEN det var også kun fordi, jeg lige var cyklet forbi denne fine distortionstrikkekunst ved Dronning Louises Bro:

 

%d bloggers like this: