noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Gåture

Tragikomisk teater på Kastellet

Kastellet på en dag som i dag – det er skønt! Og varmt. Gik tur med en veninde og fik vendt verdenssituationen, mens vi nød duften af græs, synet af vand og solens varmende stråler. Egentlig lidt underligt at være i Kbh men føle sig som turist i en fremmed by. Så stort og tomt, og smukt og grønt, men kedeligt og upersonligt! Kastellet er et rart sted, det synes jeg, men det er samtidigt lidt irriterende. Må man grine af den lille havfrue? Og synes, at det lidt er et dårligt, gratis skuespil, man kan følge med i; de unge militærmænd, som vandrer rundt med et dræberlegetøj over skulderen. Come on… Er det ikke lidt forfærdeligt?

Ligesom på Gothersgade, hvor cykelstien var overbefolket af barnevogne og turister, som tog billeder af de stramme, usmilende mænd, som i takt gik rundt med deres sorte, høje pelshuer på. Og så til cirkusmusik! Den kongelige livgarde…
Beskyttende? Dansk? Sejt?
Kikset! Og latterligt. Gratis teater, spild af penge og ressourcer, kedeligt, ærgerligt, tragikomisk.

Og senere er jeg så tilbage på Sankt Hans Torv, hvor jeg føler mig fuldstændig hjemme i det intime, menneskelige, farverige, sprudlende miljø. Folk griner, smiler, snakker, er smukke… Her er liv, og måske er det et teater, men det er et godt teater, og de drabelige våben er skiftet ud med is og øl.

Ikkenørrebro godt, men Nørrebro bedst

Reklamer

njoy

Mmm… Nydelse! Helt blå himmel, sol, mennesker… (Kulden tænker vi ikke på!) Sådan har det været i dag. Jeg vågnede tidligt og tittede lige op i solen, mens skolebørnene larmede nede på gaden og de kæmpe måger, som har fået en vane med at lege fangeleg lige uden for mit vindue, skreg helt vildt…! Why?

Kl. 11 kom læsegruppen forbi, så vi kunne skrive opgave om Stroop-effekten, og efter et par timer smuttede vi ned til Peblinge Dosseringen (nr. 4),  for at udforske den nye njoy juice- og sandwich bar, som har overtaget Esmeraldas Brunch Bars kælderlokale for en lille måneds tid siden. Da vi kom ned i varmen, fik vi “hej” fra tre smilende fyre, som sad lidt rundt omkring, men straks var to af dem på benene og fik anbefalet lidt forskelligt. De havde ikke den “passion” shake med passionsfrugt, isterninger og vaniljemælk, jeg lige havde udset mig, men den ene anbefalte en shake, som angiveligt skulle smage nøjagtigt som en Københavnerstang! Hm… Det endte dog med, at jeg tog en “Raspberry” med hindbær, banan og vaniljemælk. De andre tog en “Pinky” med jordbær, banan og vaniljemælk. Virkelig lækre, cremede, smoothie-agtige, som smoothier jo skal være! Og begge kostede 38 kr, hvilket er billigt i forhold til, at al deres frugt er økologisk (hvor faaan får de økopassionsfrugter fra???). Inden vi satte os ned til søerne for at blive skræmt væk af de smukke svaner, havde jeg endda fået dem til at give studierabat på 10 %, fordi de selv sagde, at de ville give rabat til visse skoler i området. Anyways, dette tilbud starter (vist) fra i morgen, selv om de måske ikke skilter med det. Bare hiv studiekortet frem, så skulle det virke! De har også varme drikke, sandwich, juice og “specials”, som indebærer “babyfood” og “power to go” (skyr, hindbær, müsli, frugt og vaniljemælk!) Fra april kan man få brunch og suppe 🙂

Alt i alt ret godt. Charmerende fyre, top. Ok priser, top. Alt øko, top. Studierabat, tip top. Og så lige ved søerne…!?
Deres hjemmeside findes her: http://www.njoyeverything.com/, men deres facebookprofil er mere opdateret og informativ, så gå ind på den i stedet.

Bagefter gik jeg tur langs søerne til Ikkenørrebro, og senere drog jeg på indkøbstur med PV. Først ned ad Blågårdsgade, hvor vi shoppede dyr øko-vegetar-mad i Purefood (kikærtemæl… øhm… skal nok få brugt det!), og så ned til Aldi på Rantzausgade, hvor tingene bare er lidt billigere end andre steder! Man må jo prioritere! Til sidst, inden vi gik op i lejligheden, lige et smut på Funke for at sige hej til P’s venner, som drak kaffe, røg smøger og spillede backgammon 🙂

Billeder kommer senere. Min computer er til reparation, snøft

P.S. Købte forleden to pomelo for 5 kr i alt i grønthandleren City Marked skråt over for Café Castro på Nørrebrogade 216, ydre Nørrebro I guess. DEJLIGT BILLIGT!



Nu hvor solen mangler

Fra min tur i fredags, da solen skinnede!

silent sunday

Kom hjem til en rodet lejlighed og en mor, som lå i min sambos seng og sov – uden min sambo, men med en veninde. Se, dét var mærkeligt! Som om det ikke var min lejlighed. Og så kom min tidligere sambo, som er helt forelsket i Nørrebro, forståeligt nok. Vi lavede te i termokopper og tog knækbrød og frugt med os, da vi begav os ud på yndlingsturen: ned til søerne, rundt på gaderne, fra supermarkeder til grønthandlere for at finde gode tilbud (ok, mærkelig hobby, men for os er det en sport!), og ind og snakke med vores yndlingsgrønthandler, som siger: “Hej de smukkeste pigerne!” hver gang vi kommer. Det er nr. 2 grønthandler på Blågårdsgade, når man kommer fra Nørrebrogade, og han er altid så venlig og klar på at give lidt rabat til “de smukkeste pigerne.” I den 1. grønthandler bød de foråret velkommen ved at uddele karameller til kunderne…

Søndage er altid lidt stille her omkring Sankt Hans Torv. Folk spiser brunch på caféerne eller køber bacon og æg til deres tømmermænd, men ellers er gaderne lidt tomme for mennesker – og biler! Det var ellers dejligt friskt at gå tur – selv om det ikke var så varmt, som vi troede!

Vi kom til at gå ind i porten til Blegdamsvejens fængsel, fordi vi var lidt nysgerrig – gården ligger trods alt op mod min gård, og jeg er rimelig indvolveret i deres sager, eftersom et par unge gutter en gang imellem bryder vores port op for at kunne kommunikere med de indsatte. Men vi måtte åbenbart ikke engang kigge ind! Æv…

Anyways… I forgårs gik jeg ned i antikvariaten på Elmegade og solgte 20 magasiner til 4 kr stk (han tager 10 kr for dem). Ved ikke helt, hvad jeg skal købe endnu, men jeg kan godt lide konceptet – og jeg har et hav af blade, så snart kan jeg købe for 200 kr bøger derinde. De er dog ret dyre, bøgerne… Men indtil 28. februar er der 25 % rabat på alt 🙂

I morgen starter 2. semester – jubiii… håber vores forelæsere er spændende og inspirerende! Nu til “Medical Statistics!”

For resten – kom i tanke om et spørgsmål i spillet Ego:

Hvad er værst?
1. Terrorisme
2. Militarisme
3. Pacifisme

???

%d bloggers like this: