noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Griffenfeldsgade

Sahil

I lørdags blev C og jeg inviteret på middag af C’s mor, som kom et smut til Kbh. C satte mig til at finde en restaurant, og jeg gik selvfølgelig amok med google, MitKBH, Spiseliv, www.2200n.dk og diverse blogs osv, hvilket betød, at vi til sidst havde en laaang liste over restauranter på Nørrebro + tilhørende menuer, priser og beliggenhed. Da C’s mor kom, besluttede vi os med hjælp fra listen for at prøve Aroii på Guldbergsgade, da maden skulle være ret så lækker. Dog lugtede der lidt for meget af køkken på en ubehagelig måde, og musikken var for høj til en hyggelig samtale, så vi gik videre mod Nha Trang på Rantzausgade. Tam tam, sjovt nok endte vi så på hjørnet af Griffenfeldsgade og Tjørnegade, hvor restauranten Ali Baba tidligere lå, og hvor Sahil nu er flyttet ind! Der gik vi ind. Og blev siddende!

Mine forventninger var egentlig ikke særligt høje, da jeg virkelig synes, at det er svært at finde god indisk/pakistansk mad i DK, men måske har jeg bare været dårlig til at finde de rigtige steder. Har prøvet Poppels kælder , Zims Kitchen og Tandoori Masala – ok mad, men ikke det vilde, og slet ikke som i Indien 🙂 Sahil var nu heller ikke præcist som i Indien, men de gjorde det virkelig godt! Smagen var lækker, kvaliteten god og priserne fornuftige!

Til forret bestilte vi samosas med krydrede grøntsager samt en finurlig shami kebab, som bestod af hakket krydret lammekød med kikærtemel. Begge til 35,-

Samosaerne havde en ok smag, men de var krydret med et specielt slags krydderi, som ikke lige faldt i min smag. Lidt for salt og spidst i smagen (?), måske med koriander i? Og så kom de med lidt salat, en skive tomat og en tør skive agurk.

Shami kebaben var lidt interessant både mht. udseende og smag. Den lignede lidt en hakkebøf med omelet ovenpå, og jeg kunne ikke helt finde ud af den, for den var altså lidt sær. Men den smagte fint – og så blev vi en shami kebab klogere!

På trods af det store udvalg med lam, oksekød, rejer og vege, valgte vi alle en kyllingeret.

Chicken curry med kyllingestykker i karry til 90,-

Chicken chana med krydrede kyllingestykker og kikærter til 95,-

Butter chicken med marinerede kyllingestykker i en curry af smør, tomat og nødder til 105,-

Derudover bestilte vi to gange stegte ris med grønne ærter og krydderier til 20,- samt paratha (fladt, rundt brød formentlig bagt i ghee,) til 20,- og chapati til 10,-

Jeg nød virkelig mine kikærter, og kyllingen var perfekt tilberedt. God, fast og i kæmpe stykker! Og så var sovsen dejligt krydret uden dog at være for stærk (og jeg havde endda valgt spicy!) Perfekt at spise med paratha og chapati. Det er ikke altid, at man kan få paratha (også kaldt parantha), så det var et dejligt gensyn med det flade, fedtede brød. Elsker at spise med fingrene som i Indien, så det blev jeg nødt til at gøre igen. Faktisk er det især sjovt med ris, da det kræver en særlig teknik, men det undlod jeg at gøre, for det resulterer oftest i en masse ris alle andre steder end i munden.

C’s butter chicken med den smukke, røde farve var også lækker og meget cremet. Godt med sovs til de mange ris. Og C’s mors chicken curry var selvfølgelig også lækker – dejlig karrygul og -krydret. Vi var alle tilfredse og blev ekstra tilfredse efter et par glas af husets sydafrikanske vin, som faktisk passede fint til den middelstærke mad. Næste gang tror jeg dog, at jeg vil tage en Kingfisher i stedet!

Restaurantens interiør var ok hyggeligt. Fine lamper, pakistanske tæpper og flotte vævede billeder, plakater og malerier. Og imens kørte musikken – dejlig stemningsfuld indisk/pakistansk musik, ikke for højt og slet ikke irriterende. Og så skulle man tro, at udsigten var kedelig pga. de knap så charmerende bygninger der er i starten af Tjørnegade. Men der er aldrig kedeligt på Griffenfeldsgade! Der er et fantastisk mix af mennesker, og som C’s mor sagde, er det som om, at hele verden går forbi udenfor. Det er også som om, at det hele går lidt langsommere på Griffenfeldsgade. Her har folk tid til at stoppe op og snakke med hinanden, de har tid til at give et kram og tid til at dele en samosa. Der er stille og roligt, folk hygger på gadehjørnerne, og man mødes med et smil.

Nå, men prøv Sahil! Der ligger også en søsterrestaurant på Havnegade, men tag til Griffenfeldsgade – der er liv!

Og lige et lille tip til sommerfolket: hvis I bevæger jer uden for Nørrebros grænser, så tag i Øksnehallen og se Steve McCurrys (hehe, curry!) fantastiske fotos. De er meget farvefulde og inspirerende… Udstillinger kan ses indtil d. 29. juli, så skynd jer

Se mere her

Hvor går grænserne til Ikkenørrebro?

En ung kvinde render rundt og smadrer balloner nede på Sankt Hans Gade, opgangen er fyldt med hash fra st.tv, himlen er blå, og jeg er ligeså. Har nemlig lige købt 3 bluser til en 10’er stykket nede i en af antikvariaterne på Sankt Hans Gade. Efter brunch på The Munchies på Ikkenørrebro med min søster, gik vi tur på Nørrebro, og jeg fandt ud af, at jeg har virkelig svært ved at finde Nørrebros grænser – hvornår bevæger vi os ind på Ikkenørrebro? Hvis nogen har et kort, som viser det ret præcist, så del det gerne!

Nå, men som jeg skrev, tog F og jeg på Gefährlich i fredags for at spise lækker mad. Det er lidt underligt, at det om natten forvandles til et clubbing-sted for festende, danseglade mennesker, og at det om dagen og aftenen er et spisested med kvalimad. Stedet er råt, og væggene er malet i en fantastisk rød farve. Nå, men F valgte dagens hot pot, som var oksespidsbryst på kartoffelmos – muligvis blandet med flere rodfrugter – og med peberrod drysset over. Den kostede 135,- Ret lækkert, og en dejlig tung ret dog uden at være for meget.
Jeg valgte deres skinstegte multe – dog erstattet med en torsk – som blev serveret på en bund af selleri, kapers, citron og noget grønt i brunet smør med tilhørende kartofler. Den kostede 145,- Også en virkelig dejlig ret!

 

Den mandlige tjener havde ret travlt, for restauranten var fyldt op der ved 18-tiden, men alligevel havde han overskud til at smile, forklare os lidt om de forskellige retter og vejlede os. Maden kom lynhurtigt, og ved 20-tiden kunne vi bevæge os ned ad Blågårdsgade og hen til Det Poetiske Bureau på Griffenfeldsgade.

Her var der jo erotisk oplæsning af forfatteren Louise Lundberg Claesen og skuespilleren Christine Kjærulff, hvor førstnævnte læste egne digte op, og sidstnævnte læste op fra Venusdeltaet skrevet af Anaïs Nin. Vi sad nede i den hyggelige kælder, klumpet sammen ca. 20-30 mennesker, helt stille, mens vi lyttede til historierne og digtene. Jeg har dog det problem, at jeg har svært ved at holde fokus – ligesom til forelæsningerne -, så somme tider vandrede tankerne afsted, væk fra Det Poetiske Bureau, men jeg fik dog fat i de vigtigste detaljer 🙂
Her er en del billeder fra stedet – kælderen, trappen, køkkenet og toilettet, hvor væggene er prydet med ord, billeder og finurligheder. Kan ikke få nok…
Og her er link til Gefährlichs webpage: http://www.gefahrlich.dk/

 

Erotisk fredag

Så er det i aften, at man på Det Poetiske Bureau kan høre erotisk oplæsning af Anaïs Nin kl. 20.00. Skal derind med F, men først skal vi lige snuse lidt rundt, nyde gadernes fredagsliv, betragte Nørrebros smukke folk, snakke med vores grønthandler på Blågårdsgade osv. – ligesom dengang hun boede hos mig. Vi skal desuden spise på Gefahrlich (Two For One) på Fælledvej… Spændende spændende

Det Poetiske Bureau lukker åbenbart ned på Grieffenfeldsgade, selv om arrangementerne kører videre andre steder i byen, blandt på Kind of Blue på Ravnsborggade. Så det er ikke fordi, de stopper deres fantastiske tilstedeværelse på Nørrebro, de bliver bare hjemløse :-/

Tjili

Fredag formiddag gik jeg langs Sortedamssøen hen til CSS med sol og isvind i øjnene. Efter 3 timers holdundervisning mødtes jeg med en ven til øl og snak, og ved en halv 6-tiden mødtes jeg så med en sød én på café Tjili Pop, hvor vi fik lækre Leffeøl og snakkede 3 timer væk!

Har altid godt kunnet lide Tjili Pop (Rantzausgade nr. 28), hvor stemningen er utrolig intim, hyggelig og Nørrebro’sk. Priserne er dog ikke i den billige ende (sidst jeg var der, fik min ven en lidt kedelig, dyr sandwich…), men det er ok, for kaffen er god, og omgivelserne er rare. Desuden ser deres tapastallerkner med bl.a. humus, kylling og tunsalat ret lækre ud. Om sommeren kan man sidde udendørs på minialtaner, som nærmest går ud over fortovet, og så kan man følge med i alt det, der sker i gaden, som rummer af liv. Man møder altid et velkendt ansigt.  Overvej i øvrigt lige navnet. Tjili Pop… Super godt!

Nå, men i løbet af de tre timer blev der fyldt godt op med mennesker i alle aldre, og snakken og musikken (de spillede Local Natives!) var i top. Efter at have fulgt ham den søde til Jægersborggade, tog jeg hjem og mødtes med PV til et glas vin, en spand gløgg og musik på køkkengulvet, inden vi drog på Café Nørrehus på Griffenfeldsgade nr. 6. Det er egentlig et bodega, og lige der kl. 1 om natten sagde det mig ikke rigtig noget. Vi sad på 1.etage, hvor en masse unge (16+) hyggede med kys og øl. De var skam flotte at se på – piercerede og tattoverede -, men da selv bartenderne var lidt mugne og kedelige, og musikken ikke var “mmmmm”-agtig, må jeg indrømme, at jeg nok ikke vender tilbage dertil igen. Så skulle det da lige være i stueetagen?

Her er link til Café Tjilipop: http://www.tjili.dk/

Det Poetiske Bureau

Freja og jeg meldte os sidste år ind i Det Poetiske Bureau, som er en frivilligt drevet kunstforening med café, galleri, minibiograf og eget forlag på Griffenfeldsgade. Tidligere havde de en ekstrem lækker brunchbuffet til 40 kr for medlemmer hver søndag. Økologisk og delikat! Desværre er det nu afskaffet.. Men man kan stadig komme og drikke kaffe, te og øl, når man har lyst, og de holder alle mulige arrangementer, hvor musikere, malere, poeter og forfattere kommer forbi. Freja og jeg har været der til smuk koncert med Soffie Viemose og hørt Søren Ulrik Thomsen samt to-tre andre læse digte op. Der er altid propfyldt med mennesker, og stemningen er god. Jeg har så lige set, at Henrik Nordbrandt kommer og læser op af “noget” d. 1 marts, og eftersom et par linjer fra et af hans bedste digte pryder min væg, tror jeg, at jeg må over og høre ham. Derudover er der erotisk fredag d. 25. marts, hvor der vil blive læst op fra udvalgte noveller af Anaïs Nins novellesamling “Venusdeltaet.” Det koster en 20’er at komme ind – måske pga. den special guest, de reklamerer med?

Deres program kan ses her: www.poet-bureau.dk, og jeg kan virkelig anbefale stedet… Folk er venlige og spøjse 🙂

%d bloggers like this: