noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Indien

Tandoori Masala

Inden året sluttede måtte jeg lige nå at bruge “Two for one”-bogen en sidste gang, så C og jeg smuttede en dag ved frokosttid på restaurant Tandoori Masala på Nørrebrogade. Har været der et par gange før, dog om aftenen, hvor restauranten var proppet med gæster, men der ved frokosttid var der næsten helt tomt. Så vi kunne sidde og hyggesnakke midt i al julepynten 🙂 Men ok, det skyldtes nok juletid, sidst på måneden, krise, frokosttid… Maden fejler i hvert fald intet, og servicen er i top – de flotte indere smiler og er meget venlige, og man venter ikke længe, før den lækre mad er på bordet.

“Two for one”-rabatten var 50 % på en frokostmenu, og vi kunne vælge mellem fem forskellige. Siden min tur til Indien for et par år siden har jeg været helt vild med samosaer, og eftersom en af tjenerne anbefalede menu 2, som netop indeholdt samosaer, valgte vi den. 119,- pr. person og så med rabat. Det var jo perfekt!

Vi fik så serveret en skål butter chicken tikka masala, raita, ris og nan brød samt to samosaer.

Der var virkelig meget mad… Men det smagte dejligt, så da jeg gav op, spiste C videre 🙂 Selvfølgelig kan det ikke måle sig med Indiens mad. Man får samme portion til 5 kr, lavet fra et lækkert gadekøkken, fyldt med krydderier og virkelig indisk lækkert! Det er selvfølgelig meget mere smagfuldt der i de helt omgivelser. Ikke desto mindre synes jeg, at Tandoori Masala gør det ret godt. Krydderblandingen er lækker, og sovsen MUMS til den finurlige ris. Og så behøver man ikke frygte, at man får diarré 😉

Samosaerne var også gode, bedre end Zims Kitchens, men uf… er virkelig kritisk på det punkt. Undskyld, savner Indien pokkers meget, og deres gadesamosaer er bare stadiet over. Dejligt fedtede, små, stærke, 50 øre pr stk.

Tandori Masala serverer også forskellige varianter af brunch med bl.a. indisk omelet, chicken tikka, mangojuice, puri, allo parahta osv. Og der er et hav af indiske specialiteter som fx biryani-, korma-, jafrezi-, curry-, balti- og kashmiriretter (med lam, kylling eller rejer) og masser af vegetariske retter, pappadams, chana chat, forskellige pakoras, paneer (hytteostagtig ost) tilberedt på forskellige måder, dal, ghobi allo, bhindi, forskellige slags parathas osv osv osv… Mmmm… INDISK!

Nå, men Tandoori Masala ligger på Nørrebrogade 35, og der er også filialer på Halmtorvet og i Sankt Peders Stræde, og I kan læse mere her.

Og så får I lige et par stemningsbilleder fra Indienrejsen ❤

Mmmm… Indiens dejlige, søde chai masala… Chai betyder jo egentlig bare te i Indien. Det, man kalder chai i DK, hedder i virkeligheden chai masala… I starten fattede vi ikke, når de spurgte, hvilken slags chai, vi ville have… 🙂

Hold op hvor drak vi mange kopper under de lange togture. Jeg kunne slet ikke få nok, og da vi kom til Goa, som er blevet invaderet af især europæiske turister, var jeg helt skuffet over manglen på chai masala, som vi plejede at kunne købe på hvert gadehjørne, selv i de mindre byer. Indiske Goa er slet ikke indisk mere :-/

Ups, fik vist rodet mig ud i en anbefaling, som ikke handler om tandoori masala: TAG TIL INDIEN, men ikke Goa 🙂

Reklamer

vask, overspringshandlinger, restaurant på ikkenørrebro…

Så lærte jeg det: at vaske en uldvask.

Jeg vidste egentlig godt, at jeg ville være en æverbæver til det og bruge adskillige livliner, inden det ville lykkes – men det lykkedes så også til sidst! Start: Elmegade vaskeri næsten lige på hjørnet. Haves: “Dames” 2 poser med uldtøj + pengesedler + min hjerne. Proces: Jeg kommer ind og kigger forundret på alle de flotte maskiner samt den smilende “hej”-mand, som putter sit tøj ind i en anden lidt større mærkelig maskine. Så propper jeg mit tøj ind i en af de mindre maskiner. Og her begynder panikken så, for hvad skal man trykke på? Hvor skal pengene ind? Hvor mange grader kan uld tåle? Og hvor køber jeg skyllemiddel, som “damen” kalder blødgøringsmiddel? Okay, man kan læse lidt på skiltet, hvor overskriften hedder: “Så let er det…” Problemet er, at de lyver. Så andre midler må tages i brug. Første livline: “Hej”-mand: “Ved du, hvad uld skal vaskes på?” Sniksnakken frem og tilbage – men nej, han er også lidt en æverbæver, omend en sød én af slagsen. Næste livline: MOR: “Hjælp mor… uldvask?” Svar: “Øh… det er nok finvask, men ring lige til “damen.” Og skyllemiddel får du nok ved en eller anden maskine…” Jeg finder to maskiner og læser reklamerne op fra dem – for der står selvfølgelig ikke, hvad det er, der kommer ud i de små bøtter! Men ud fra reklamen finder vi frem til skyllemidlet, som koster 2 kr. SMART! Og dog… jeg har ingen mønter! Ny livline: Mand med bog: “Kan du passe på mit tøj?”, over til 7 11, veksle, tjam tjam, tilbage. Sidste livline: “Damen”: “Hejsa… øh… uldvask: finvask?” Yes sir. Godt, så krymper jeg ikke hendes tøj. I med vaskemiddel (hvor meget skal der overhovedet i???) og skyllemiddel, hen til en anden maskine med MASSER af knapper (og jeg elsker knapper!), “vask højst 7 kg – 30 kr” – helt sikkert – i med penge, trykke på én (og kun én) knap, tilbage til maskine nr. 11 og så trykke start… pyyyyhhh.. Store smil til folk omkring mig 😀 De kigger kun lidt underligt på mig…

Og så hen til Blågårdsgade og købe brudeslør, tulipaner og fresier hos blomsterhandleren samt grøntsager hos grønthandleren – ikke hos min ven. Altså ikke fordi ham her ikke er min ven. Men… Det er karamelmanden 🙂

½ time senere skal der centrifugeres. MOR ringer. “Kan du finde ud af det? Det må ikke få for lang tid…” I med tøjet, på med låget, som selvfølgelig ikke gider på. 5 kr i den sjove maskine, ét tryk på én knap, tilbage til maskinen og så “start!” Og imens stener jeg lidt over vaskeristemningen… En mand sidder og læser, og når jeg prøver at følge lidt for meget med i hans tøjproces, kigger han undrende på mig… Er det ikke på vaskeriet, man får nye venner? Er der ikke en film om to, der mødes på et vaskeri og forelsker sig? 40 days and 40 nights…? Måske man skulle vaske tøj lidt oftere sådanne steder…

Nå, tøjet krympede ikke, og jeg smuttede hjem og forsøgte at læse P-fag, hvilket ikke virkede. PV fik besøg af en anden PV, som var i gang med at undersøge… guess what? Piger med PV’s navn i Danmark. Min PV er den ældste!

Og så tog jeg på restaurant på Ikkenørrebro og spiste indisk mad. Er det egentlig ikke vildt irriterende med folk (læs: mig), som altid skal snakke hvor-er-maden-fra?, hvor-er-I-fra?, jeg-var-der-og-der, jeg-ELSKER-Indien med tjenerne hver gang de (jeg) besøger en indisk restaurant?
Jeg gør det ikke med vilje. Jeg er helt fascineret – så hvorfor ikke fortælle dem, at jeg er vild med deres farverige, duftende, billedskønne land? Nå, men det var lækker indisk mad på Ikkenørrebro med min søster…

Centrifugeringstønde

 

%d bloggers like this: