noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Ravnsborggade

Gløgg på Floras Kaffebar og Bevar’s

Et af de eneste juletræer, der ikke overgav sig til Bodils vilde færden og hardcore attitude, var det smukke et af slagsen på Blågårds Plads. Rådhuspladsens juletræ overgav sig til Bodil og lod sig falde, og juletræer landet over fulgte trop. Men på Blågårds Plads stod træet fint, stolt og fast. Det er lidt sejt 🙂 Jeg var så heldig at se det blive tændt søndag d. 1. december, hvor min ven kørte mig til Frb. for at hente kassen med julepynt i min mors kælder. Jeg fik lokket ham med ned til pladsen, hvor der var gang i pandekagerne og gryden med mælkete. Et par nisser underholdt børnene med sange og ballade, og det var egentlig ret så hyggeligt i mørket. Det var dog alt for koldt, så vi satte os ind på Floras Kaffebar og drak gløgg og spiste æbleskiver, mens vi så træet blive tændt.

P1240590 P1240591

Det var min første gang på Floras Kaffebar, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Gløggen var lækker og dejlig varm, men der kunne naturligvis godt have været mere snask (mandler og rosiner) i 🙂 Sådan er det jo altid. Æbleskiverne blev serveret med et par appelsinskiver og en vindrue samt syltetøj og naturligvis det bedste: flormelis. De var også gode – standard – og egentlig ikke noget vildere. Men det var lige, hvad vi havde brug for…. Så sad vi derinde og hyggede, mens der kom gang i juletræet på Blågårds Plads.

4 æbleskiver med 1 glas gløgg kostede 59,-

P1240592

Forleden til Bevar’s fødselsdag var jeg så heldig at få et glas hvid gløgg (for første gang i mit liv) med mandler, rosiner og valnødder (ikke et hit med sidstnævnte dog!) serveret i et vinglas, og ligeledes smagte jeg deres æbleskiver. De var virkelig lækre, ikke standard, men sådan svampede på den helt rigtige bløde og ikke tørre måde. Kan klart anbefales!

P1240635

Reklamer

TILLYKKE TIL BEVAR’S

Bare lige en minianbefaling her fra eksamenshulen: Bevar’s på Ravnsborggade fejrer deres 1 års fødselsdag i dag kl. 16.30-18.30 med gratis Urquel fadøl, æbleskiver og hjemmelavet gløgg… HURRA HURRA HURRA…

 

De har LÆKKER kaffe og LÆKKER vin til billige priser, indretningen er enkel og hyggelig, og egentlig er jeg bare stor fan…!

IMG_20130411_182115

Nørrebro Teater

Det er den smukkeste morgen i dag! Klar, blå himmel, sol, frisk luft, fine skygger, folk i gaderne. Jeg nyder morgenen med chokobananpandekager og masser af kaffe.

IMG_20130921_094851

 

Om lidt skal jeg vaske gulv på Max’ kommende værelse, da han flytter ind om ca. 2 timer (og allerede har formået at smide ALLE sine nøgler væk! Hihi…) Jeg glæder mig. Det bliver en spændende forandring, som formentlig giver plads til nye venskaber, muligheder for ny læring og viden, konstruktive udfordringer og personlig udvikling. Sådan er det jo, når man lukker nye mennesker ind i sit liv.

Og så lige en lille ting: Jeg beklager mit fravær, men der sker så meget for tiden. Har fået nyt job, og det gamle job kræver samtidig ekstra meget af min tid. Derudover er jeg startet på kandidaten, og jeg er ”pludselig” blevet meget, meget social 🙂 Det er dejligt, men tiden flyver afsted, og jeg når ikke at blogge om shawarmamesterskaber, nye isbutikker, spøjse gåture og vilde, farverige fester. Det kommer nok 🙂

Nu skriver jeg jo så! Dagen i dag byder nemlig på åbningsfest. Nørrebro Teater har bygget en ny bar, hvor der pt. serveres gratis morgenbrød og drikkevarer til halv pris. Hyggen startede kl. 10, og folk står formentlig lige nu og griner af Rune Klan eller lytter til teaterdirektør Kitte Wagner.

Der vil være festlige indslag hele dagen, og hvis Max er klar på en lille væk-fra-papkasser-tur, så smutter vi nok derhen og hygger lidt 🙂 Ellers står den på livlige bobler her på Sankt Hans Gade og senere læxi drinks på MEXIBAR!

Nå, men kl. 11 underholder Rosa fra Rytmeskoven (aner ikke, hvem hun er – men det er børneunderholdning). Kl. 12 optræder Annika Aakjær med sin fine stemme, kl. 13 viser tryllekunstneren Jan Hellesøe sine magiske evner, vandpibebaren åbner kl. 14, hvor Ida Gard samtidig optræder, og kl. 15 er der mulighed for at opleve lidt af det kommende satireshow “Djøf med Løg(n)” leveret af komiker og historiefortæller Per Helge Sørensen.

Bag bardisken kan man desuden beundre kunstmaleren Allan Ottes vægmaleri. Det skulle angiveligt præsentere Nørrebrogade på en lidt anderledes, finurlig måde.

Planen er ellers, at baren skal være åben fra 10-24 alle dage, hvor der serveres både morgenmad, sandwiches og snacktallerken samt kaffe fra Drop Coffee, øl fra Nørrebro Bryghus, økologiske cocktails og vin. Jeg er på!

 

Det hele finder sted på Ravnsborggade 3…

 

Mit nye BAsted

image

Så så man lige mig… Bachelorskrivningen er rykket udendørs, nærmere bestemt ned på Café Mellemrummet, hvor de byder på stor soyalatte til sølle 25,-

Og så er der roligt og ikke så mange larmende mennesker eller biler, så mens solens skinner ned på bordene foran, hvilket den (for faaannnn) snart ikke gør mere, er det et perfekt skrivested. Diamanten skrottes til fordel for sol og god, billig kaffe! Hurra for det…

Bevar’s

Efter 4 timers hvis-jeg-stirrer-længe-nok-på-skærmen-mon-min-bachelor-så-skriver-sig-selv?-frustration samt 1 times vejledning oveni for lidt søvn og så på sådan en regnvejrsdag som i dag, var det eneste rigtige at gøre at mødes med en dejlig veninde og drikke varme godter på café. Naturligvis er jeg for det meste dårlig til at vælge café, da jeg altid har ti forskellige steder på min liste, som jeg ønsker at besøge, men eftersom N er sådan én, der kan tage en (hurtig) beslutning, endte vi heldigvis ikke med at stå der i regnen i 100 år. Det var let – valget faldt på Bevar’s!

IMG_20130411_182115

Bevar’s poppede op for et par måneder siden på Ravnsborggade i en tidligere antikvariats lokaler og var i et stykke tid et mystisk og meget lidt afslørende sted grundet manglende navn på facaden over døren, manglende menukort på væggene og manglende afslørende inventar. De kæmpe vinduer virker måske knapt så hemmelighedsfulde, men det var alligevel dem, der satte gang i nysgerrigheden og google-søgningen, for det var let at se, at de havde gang i noget med kaffe, dog uden at man blev klogere. For med så store vinduer er man ret afsløret, hvis man stopper op og glor. Heldigvis blev der efter lidt tid skrevet Bevar’s over døren, og menukortene kom op. Pludselig sad der folk i de kæmpe vinduer – og ja, så må man jo få stillet sin nysgerrighed!

Så N og jeg endte altså der i det store lokale, som var simpelt indrettet med enkle borde, uens stole, jagttrofæer på væggene, barstole i træ, seje og sjove lamper og stearinlys i øl- og vinflasker. Retro på en zen måde, åbent og lyst, ikke med hyggenygge i krogene, men enkelt, rent og rumligt. Perfekt til studiekaffe om eftermiddagen eller et glas vin om aftenen.

DSC_0135

Jeg fik en café latte med double shot til 30 kr. serveret i et højt glas. Den smagte af kaffe, så det var jo heldigt. N fik varm chokolade til 32 kr. serveret i en super sød, lille kop, og jeg tror, hun kunne lide den. Så sad vi der i et kæmpevindue og snakkede studie, fremtid og liv, mens vi kunne følge med i det rolige Ravnsborggadeliv.

Og det var skønt! At få lidt mere styr på drømme, uddannelse og vejen frem. Så måske var det ok med en våd bachelorregnvejrsøvdag? Og jeg fik stillet min nysgerrighed!

DSC_0133

DSC_0136

Udover kaffe og varm chokolade kan man få andre former for kaffe, te fra Tante Te (”Hvid snehvide” duftede fantastisk!), bobler, vin, fadbamser, forskellige morgentallerkener mellem kl. 9.30 og 14 (og til en fair pris), dansk frokost (rugbrød med pålæg) mellem kl. 12 og 17, varm ret mellem kl. 17 og 20.30 samt pølsetallerken, ostetallerken, kage og snaaacks. Vi ses snart igen Bevar’s

DSC_0137

Bevar’s ligger på Ravnsborggade 10B

%d bloggers like this: