noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Restauranter

Ambrosias Have

Ambrosias Have, en lille perle gemt væk på Nordre Fasanvej 230, faktisk næsten lige ved Nørrebro St.
Bag de kolde, kedelige mure, som ligger lige ud til den trafikerede vej, er der farverigt, hyggeligt, roligt og spirituelt. Væggene er malet i lyse røde, gule og grønne farver, bordene står tæt, og inden man træder ind i lokalet, skal man smide skoene. Egentlig minder det  mig om mine yngre søskendes fritidshjem, hvor stemningen er afslappet og rolig, og hvor man render rundt med sutsko og tegner med farveblyanter i alle farver.
Ambrosias Have er dog en vegetarisk restaurant. Og da jeg i mandags besøgte den med min veninde T, som er veganer, viste det sig, at buffeten hver mandag er vegansk. Vi havde selvfølgelig Two For One kuponer med til aftenbuffeten, som bestod af få, overskuelige retter, som var ret så lækre! Rødbede-sesam-dunser, ratatouille-agtig varm ret, kålsalat, normal salat, lækker fast humus lige som jeg kan lide den, grovboller, mums-brocollisuppe og bagte kartofler, som smagte super, på trods af at jeg ikke er så vild med kartofler! Og så følger der kage med i prisen, og vand er gratis! Hephey… (Pris: 105,- for buffeten, som hver dag tilbyder nye spændende retter)
I to timer sad vi der i den lille hule blandt aslappede unge og gamle uden stress og uden de typiske, lidt overfladiske restaurantmanerer. Vi opførte os da ordentligt, men på strømpesokker er det svært ikke at føle sig hjemme og dermed fuldstændig afslappet. Efter spisning ryddede vi selv op efter os, betalte, snakkede lidt om stedets yogamuligheder (restauranten er nemlig en del af Natha Yoga Center)  og smuttede så ud i den lyse aften.

Restauranten kan kun anbefales. Måske en lidt dyr buffet i forhold til de meget enkle og kødfri retter, men der følger kage med, og retterne er virkelig dejlige. Besøg deres hjemmeside her: www.ambrosiashave.dk

Har I for resten set Nørrebrogades nye cykelsti? Den er næsten færdig, tror jeg – og den er dejlig at køre på! Så jeg har lagt min nye vane med at køre ad Guldbergsgade fra mig for i stedet at cykle på Nørrebrogades nye asfalt.

Reklamer

Hvor går grænserne til Ikkenørrebro?

En ung kvinde render rundt og smadrer balloner nede på Sankt Hans Gade, opgangen er fyldt med hash fra st.tv, himlen er blå, og jeg er ligeså. Har nemlig lige købt 3 bluser til en 10’er stykket nede i en af antikvariaterne på Sankt Hans Gade. Efter brunch på The Munchies på Ikkenørrebro med min søster, gik vi tur på Nørrebro, og jeg fandt ud af, at jeg har virkelig svært ved at finde Nørrebros grænser – hvornår bevæger vi os ind på Ikkenørrebro? Hvis nogen har et kort, som viser det ret præcist, så del det gerne!

Nå, men som jeg skrev, tog F og jeg på Gefährlich i fredags for at spise lækker mad. Det er lidt underligt, at det om natten forvandles til et clubbing-sted for festende, danseglade mennesker, og at det om dagen og aftenen er et spisested med kvalimad. Stedet er råt, og væggene er malet i en fantastisk rød farve. Nå, men F valgte dagens hot pot, som var oksespidsbryst på kartoffelmos – muligvis blandet med flere rodfrugter – og med peberrod drysset over. Den kostede 135,- Ret lækkert, og en dejlig tung ret dog uden at være for meget.
Jeg valgte deres skinstegte multe – dog erstattet med en torsk – som blev serveret på en bund af selleri, kapers, citron og noget grønt i brunet smør med tilhørende kartofler. Den kostede 145,- Også en virkelig dejlig ret!

 

Den mandlige tjener havde ret travlt, for restauranten var fyldt op der ved 18-tiden, men alligevel havde han overskud til at smile, forklare os lidt om de forskellige retter og vejlede os. Maden kom lynhurtigt, og ved 20-tiden kunne vi bevæge os ned ad Blågårdsgade og hen til Det Poetiske Bureau på Griffenfeldsgade.

Her var der jo erotisk oplæsning af forfatteren Louise Lundberg Claesen og skuespilleren Christine Kjærulff, hvor førstnævnte læste egne digte op, og sidstnævnte læste op fra Venusdeltaet skrevet af Anaïs Nin. Vi sad nede i den hyggelige kælder, klumpet sammen ca. 20-30 mennesker, helt stille, mens vi lyttede til historierne og digtene. Jeg har dog det problem, at jeg har svært ved at holde fokus – ligesom til forelæsningerne -, så somme tider vandrede tankerne afsted, væk fra Det Poetiske Bureau, men jeg fik dog fat i de vigtigste detaljer 🙂
Her er en del billeder fra stedet – kælderen, trappen, køkkenet og toilettet, hvor væggene er prydet med ord, billeder og finurligheder. Kan ikke få nok…
Og her er link til Gefährlichs webpage: http://www.gefahrlich.dk/

 

vask, overspringshandlinger, restaurant på ikkenørrebro…

Så lærte jeg det: at vaske en uldvask.

Jeg vidste egentlig godt, at jeg ville være en æverbæver til det og bruge adskillige livliner, inden det ville lykkes – men det lykkedes så også til sidst! Start: Elmegade vaskeri næsten lige på hjørnet. Haves: “Dames” 2 poser med uldtøj + pengesedler + min hjerne. Proces: Jeg kommer ind og kigger forundret på alle de flotte maskiner samt den smilende “hej”-mand, som putter sit tøj ind i en anden lidt større mærkelig maskine. Så propper jeg mit tøj ind i en af de mindre maskiner. Og her begynder panikken så, for hvad skal man trykke på? Hvor skal pengene ind? Hvor mange grader kan uld tåle? Og hvor køber jeg skyllemiddel, som “damen” kalder blødgøringsmiddel? Okay, man kan læse lidt på skiltet, hvor overskriften hedder: “Så let er det…” Problemet er, at de lyver. Så andre midler må tages i brug. Første livline: “Hej”-mand: “Ved du, hvad uld skal vaskes på?” Sniksnakken frem og tilbage – men nej, han er også lidt en æverbæver, omend en sød én af slagsen. Næste livline: MOR: “Hjælp mor… uldvask?” Svar: “Øh… det er nok finvask, men ring lige til “damen.” Og skyllemiddel får du nok ved en eller anden maskine…” Jeg finder to maskiner og læser reklamerne op fra dem – for der står selvfølgelig ikke, hvad det er, der kommer ud i de små bøtter! Men ud fra reklamen finder vi frem til skyllemidlet, som koster 2 kr. SMART! Og dog… jeg har ingen mønter! Ny livline: Mand med bog: “Kan du passe på mit tøj?”, over til 7 11, veksle, tjam tjam, tilbage. Sidste livline: “Damen”: “Hejsa… øh… uldvask: finvask?” Yes sir. Godt, så krymper jeg ikke hendes tøj. I med vaskemiddel (hvor meget skal der overhovedet i???) og skyllemiddel, hen til en anden maskine med MASSER af knapper (og jeg elsker knapper!), “vask højst 7 kg – 30 kr” – helt sikkert – i med penge, trykke på én (og kun én) knap, tilbage til maskine nr. 11 og så trykke start… pyyyyhhh.. Store smil til folk omkring mig 😀 De kigger kun lidt underligt på mig…

Og så hen til Blågårdsgade og købe brudeslør, tulipaner og fresier hos blomsterhandleren samt grøntsager hos grønthandleren – ikke hos min ven. Altså ikke fordi ham her ikke er min ven. Men… Det er karamelmanden 🙂

½ time senere skal der centrifugeres. MOR ringer. “Kan du finde ud af det? Det må ikke få for lang tid…” I med tøjet, på med låget, som selvfølgelig ikke gider på. 5 kr i den sjove maskine, ét tryk på én knap, tilbage til maskinen og så “start!” Og imens stener jeg lidt over vaskeristemningen… En mand sidder og læser, og når jeg prøver at følge lidt for meget med i hans tøjproces, kigger han undrende på mig… Er det ikke på vaskeriet, man får nye venner? Er der ikke en film om to, der mødes på et vaskeri og forelsker sig? 40 days and 40 nights…? Måske man skulle vaske tøj lidt oftere sådanne steder…

Nå, tøjet krympede ikke, og jeg smuttede hjem og forsøgte at læse P-fag, hvilket ikke virkede. PV fik besøg af en anden PV, som var i gang med at undersøge… guess what? Piger med PV’s navn i Danmark. Min PV er den ældste!

Og så tog jeg på restaurant på Ikkenørrebro og spiste indisk mad. Er det egentlig ikke vildt irriterende med folk (læs: mig), som altid skal snakke hvor-er-maden-fra?, hvor-er-I-fra?, jeg-var-der-og-der, jeg-ELSKER-Indien med tjenerne hver gang de (jeg) besøger en indisk restaurant?
Jeg gør det ikke med vilje. Jeg er helt fascineret – så hvorfor ikke fortælle dem, at jeg er vild med deres farverige, duftende, billedskønne land? Nå, men det var lækker indisk mad på Ikkenørrebro med min søster…

Centrifugeringstønde

 

Tandoori Masala

I anledning af min fødselsdag i går spiste min far og jeg på den indiske/pakistanske restaurant Tandoori Masala, som ligger på Nørrebrogade. Jeg har været der 1 gang før, hvor jeg fik en lækker frokostmenu, som var virkelig stærk. Deres søde chai, jeg fik serveret, var virkelig god, omend den ikke smagte helt så godt, som dem, jeg fik købte i togene og på gaden under min rejse i Indien sidste år.

Denne gang bestilte vi den stærke chicken kashimiri og den cremede lamb korma, samt chapati, naan og Cobra øl, og vi gik mætte og tilfredse derfra! Kashmirisaucen består af ananas i en stærk sovs, mens den cremede kormasauce er lavet af fløde, kokos og nødder – en lækker, men fed blanding. Betjeningen var venlig, og selv om restauranten var fyldt op med mennesker, var serveringen hurtig. Eneste minus var at de hverken havde den gode King Fisher øl eller min yndlingsret Navratan Korma på menukortet. Her er link til deres hjemmeside: http://www.tandoori-masala.dk/forside_noerrobro.html

%d bloggers like this: