noerrebro

fra alle hjørner

Tag Archives: Søerne

Sne sne sne

Måske er I færdige med sne, men jeg drager snart mod smukke sneklædte bjerge… Derfor får I snebilleder fra underlige februar måned, som både har givet regn, sne og masser af sol, ligesom nu – det er jo solbrillevejr!

Har fået gået en masse dejlige vinterture rundt om Søerne, især Sortedams Sø, og selv om der ikke i år er blevet skiltet med, at isen er sikker, så er det tydeligt, at folk har vovet sig ud på den fine is…

 

P1200511

P1200505

P1200493

P1200499

P1200494

P1200481

P1200479

P1200514

Og et par dage efter

P1200593

P1200595

Folk har lavet masser af kærlighedsaftryk… Med så meget kærlighed til Søerne slipper vi måske for alle de ildelugtende alger til sommer ❤

Reklamer

Lanterner og Kate’s Joint

For et par uger siden lokkede jeg min ven til at tage med mig til Værdighedens Dag på Blågårdsgade for at opsætte lanterner over Søerne. Der var varm kakao og lækre sager til dem, som pyntede deres lanterne med håb og drømme, og egentlig ville vi også have udsendt kærlighed over Nørrebro, men der var fyldt med mennesker og derfor ikke plads til os. Så vi tog en kop kakao og drog mod på Kate’s Joint for at spise en hurtig aftensmad for så at vende tilbage til lanterneværkstedet. Desværre var lanternefolket gået ½ time for tidligt, så vi måtte løbe ned til Søerne og Dronning Louises Bro, hvor folk allerede var i fuld gang med at lege med ild og lanterner. Det så sjovt ud! En del lanterner fløj til vejrs lynhurtigt og kunne skimtes på nattehimmelen i lang tid, men de fleste faldt vist i søen, hvor lyset gik ud.

 

P1190792

Hvor var det smukt! Lanterner i forskellige farver og med håb og ønsker skrevet på. Meget fint. Og der var dejlig stemning og god musik. Dog super svært at få ordentlige billeder!

Kate’s Joint bød på kæmpe portioner, ok hygge og fyldt med spisende gæster. Vi havde jo travlt, og maden kom heldigvis inden for ½ time, så vi hurtigt kunne komme afsted igen til lanternefest.
Jeg fik lækker kylling i kokos med mango og banan

P1190745

Og T fik Malabar kylling med kokos, peberkorn, kardemomme og en lækker kanelstang.

P1190744

Begge retter var lækre og godt krydrede uden at være for stærke. Og så var der ikke sparet på kylling, hvilket er lækkert for sådan en som mig, der ikke er den vildeste risperson. Jeg blev mæt!

Kate’s Joint er egentlig et meget hyggeligt sted, men måske ikke et sted, man hænger ud i længere tid, for det kan være svært at føre en samtale grundet stedets størrelse og popularitet. MEN jeg kommer helt sikkert igen en dag. På menukortet findes nemlig både indiske, indonesiske, caribiske og afrikanske retter: lidt hummus, marokkansk lammetagine med couscous, malaysisk kylling i karry eller nordindisk okse med de mest julede krydderier… Og priserne ligger mellem 60 og 120 kr., så det er jo til at betale. Vand koster penge – ret kedeligt, men sådan er det jo.

Prøv 🙂 Kate’s Joint ligger på Blågårdsgade 12.

Poppels kælder

I går tog jeg på date i stedet for at tage til forelæsning om relisiens og resiliente færdigheder. Måske ikke så smart, men virkelig dejligt og tiltrængt eftersom solen skinnede og varmede Nørrebro. Så må man gerne.

Christian og jeg gik hele vejen fra Dr. Louises Bro, hvor der sad 1 mio smukke mennesker, ned ad Nørrebrogade og hjem til ham i Nordvest, hvorefter vi gik heeele vejen tilbage igen – en rigtig god gnavsårsgåtur og helt fantastisk at se så mange mennesker nyde det gode vejr. Da vi kom tilbage til indre Nørrebro, smuttede vi ned på Poppelgade (der mellem Ahornsgade og Møllegade), hvor Poppels Kælder ligger. Lidt skjult og ikke så besøgt, men med et sødt indisk ægtepar (går jeg ud fra).

Det var ret tilfældigt, at jeg fik kendskab til den lille kælder med take away og restaurant, for jeg søgte egentlig bare efter opskriften på min yndlingsret “navratan korma”, som jeg fik meget i Indien. Jeg troede ikke, at den blev serveret på restauranter her i Danmark, men tænk engang – så skulle jeg bare lige ned om hjørnet, og så var det muligt.

Udover retterne tilberedt i korma kunne man også få curries som fx vindaloo, jalfrezi, bhuna, tikka massala, goa dishes, gosht spinach og dopiaza og så med enten kylling, lam eller oksekød. Og vegetarretter som dhal, bhindi (altså okra), allo gobi (kartoffel-blomkål) samt forskellige biryaniretter. Og naanbrød. Og pizzaer – men det er jo virkelig uinteressant, når vi snakker Indien!

De solgte også mangojuice, krydderier og chai te, og se lige de smarte se-krydderiet-glas-bøtter. Smart og fristende, især for en krydderielsker som jeg!

Vi bestilte en navratan korma, som bestod af sauterede grøntsager tilberedt med ananas og cashewnøddesauce samt en shahi korma med kylling tilberedt i en tyk mandelcashewnøddesauce til henholdsvis 59,- og 69,- kr og begge serveret med ris. Der gik ca. ½ halv time, så var maden klar, varm og duftende. De tilbereder deres retter med friske råvarer hver dag og pretty much lige fra bunden, tror jeg, for på trods af at der ingen mennesker var, havde de gang i gryderne i lang tid. Travle så de ud! Desværre havde de ingen gafler (lidt sjovt, når det primært er et take away sted), så vi måtte lige hjem og vende, inden vi satte os ned til søerne under en smuk himmel og et varmt tæppe.

Maden så egentlig ok ud, og det smagte også fint, men alligevel var det lidt bob bob. Min navratan korma var slet ikke som i Indien (hvornår lærer jeg det?), og Christians kyllingeret bestod kun af kylling og sauce. Ikke engang en lille grøn ært havde sneget sig med i retten. Så mens jeg måske savnede mere smag og lidt sjov og ballade i mine grøntsager, savnede Christian grøntsager – selv om hans kylling smagte virkelig godt! Vi fandt frem til, at den ideelle kombi ville være en mix af de to retter!

Tandoori Masala på Nørrebrogade var altså lidt bedre, men jeg tror faktisk ikke, at Zims Kitchen på Elmegade slår Poppels Kælder. I Zims Kitchen er maden jo færdiglavet og står klar i nogle metalbøtter, man lige kan få lov at kigge ned i, når man vælger sin ret. Men prøv selv 🙂 Om ikke andet så for navnets skyld. Poppelgade, Poppels Kælder, poppel… Der vil jeg gerne bo 🙂 Uh, og så også bare for at date! Det var det hele værd, pyt med maden, jeg var sammen med en sød gut (som lige har sagt sin lejlighed op!!!!!)

Og hvis I kan anbefale nogle indiske restauranter, hvor maden virkelig er god, så bring it on!

Street art

Gadekunstneren Miss Take har lavet den flotte figur på det midterste billede

Ved søerne, Nørrebrogade…

Kunst ved søerne

So I do

%d bloggers like this: