noerrebro

fra alle hjørner

2200:DOX

Teater GROB har været så flinke at sende mig et par eksemplarer af deres 2200:DOX guide, som de har lavet sammen med Empire Bio. Den er ret sjov og nuttet, og så er jeg vild med al det Nørrebro’ske indhold. Guiden omhandler nemlig KUN Nørrebro og indeholder Empire Bio og GROBs DOX:program fra d. 1.-11. november samt en masse lækre tips fra Nørrebrofolk. Desværre har jeg fået den lidt for sent, så det er kun den ene halvdel af guiden, der pt er relevant. Men formålet er at få folk til at “dox’e” lidt mere, og det vil jeg da gerne bidrage til, så I får lige et lille udpluk af, hvad jeg selv synes er interessant samt mine egne tips til, hvad I kan lave før eller efter filmen. Og hvis I kan, så få lige fat i programmet – det er lidt hyggeligt!

Den første interessante film, som vises i dag kl. 17.30 i Empire Bio, er ”L’Amour de Moules.” Den handler om… muslinger! 76 minutter om muslinger! Filmen viser, hvordan biologer og kokke beskæftiger sig med muslinger, men også hvordan fx gynækologer anvender dele af muslingen i deres arbejde. Interessant!

Inden filmen synes jeg bestemt, at I skal smutte forbi den bedste slikbutik på indre Nørrebro, som ligger på Elmegade. Udvalget er godt, 100 g slik koster 8,95 kr, og med i prisen får man smil og mange ønsker om en fortsat god dag fra den venlige ejer. Så har I lidt at guffe på, selv om Empire Bio nok helst ser, at I køber guf hos dem… :-/ Pyt skidt.

I morgen, torsdag d. 8.11, vises”Vilde Piger” kl. 17.30 på Teater GROB, som efterfølges af en debat om marginaliserede unge. Den 40 min lange film handler om Brøndbys pigebander og giver indblik i pigernes barske liv, præget af svigt, misbrug og vold.

Senere kl. 20 vises ”Silent Visitor” i Empire Bio, som skulle være rigtig smuk. Efter tsunamiens hærgen i Japan i marts 2011 står en del bygninger stadig mennesketomme og forfaldne. De lige spøgelsesagtige bygninger udforskes af nysgerrige “haikyoister”, som går på opdagelse i de forladte ruiner, som naturen langsomt er ved at overtage.

Og hvis man nu ønsker at se begge de anbefalede film denne torsdag, kan man jo spise aftensmad på Café Ñ på Blågårdsgade, som jeg har skrevet om her, og som bl.a. byder på lækre veggeburgere. Eller man kan spise lækker, varm suppe på Soupanatural på Guldbergsgade, som jeg har skrevet om her.

Fredag d. 9.11 er lidt kedelig, synes jeg, men der er blandt andet en film om James Murphy fra LCD Soundsystem, som sendes kl. 22.30 i Empire Bio. Den handler om James Murphys valg om at forlade bandet. Det interessante er, at en Nørrebro’sk pige kommer med dette råd om, hvad man kan gøre, når filmen er slut:

GILT? Der har jeg aldrig været. Så det må udforskes!

Lørdag d. 10.11 vises “Kidd Life” kl. 22.30 i Empire Bio. Nu er jeg overhovedet ikke Kiddfan, og jeg synes, ligesom ham selv, så vidt jeg har forstået, at hans musik er lidt… ikkemusikagtigt! Sagt på en sød måde. Ikke desto mindre synes jeg, at han er en interessant person, og jeg forstår ikke, hvem han er, hvad han har gang i, og mest af alt HVORFOR!? Nå, men filmen giver indblik i Kidds liv. Tam tam.

Og hvis jeg så lige må give et råd til, hvor man skal søge hen efter filmen, så vil jeg anbefale Mexibar på Elmegade, hvor man kan få den lækreste passionfruit daquiry til 44 kr, eller Mellemrummet på Ravnsborggade, som serverer Thy øl til 22 kr, eller Nørrebro Bryghus på Ryesgade, som lige for tiden har to helt fantastiske øl: Peter den Store samt Rosehip Season – begge afprøvet i går! 40 cl koster 59 kr.

Søndag d. 11.11 kl. 14.00 vises filmen “Long Distance Revolutionary: A Journey With Mumia Abu-Jamal” på Teater GROB. Den handler om den dødsdømte journalist og Black Panther Party-aktivist Mumia Abu-Jamal, som er blevet fundet skyldig i drabet på en politiofficer og derfor sidder på dødsgangen i USA i en seks kvadratmeter lille celle. Spørgsmålet er, om han overhovedet er skyldig… Mens højrefløjen jubler over dødsdommen, er Mumia blevet et venstrefløjsikon og hyldes for sit mod til at kæmpe for sin egen og andres frihed samt for hans journalistiske talent. Den gad jeg godt se!

Hvis man har tid inden filmen, synes jeg helt bestemt, at man skal unde sig selv et stykke cheasecake på Arabica eller kaffe fra Harbobar eller Kimia. Alle ligger på Blågårdsgade. Hvis man vil lidt længere væk, synes jeg, at man skal bevæge sig helt hen til Wascator, som ligger på Refnæsgade. Der er også lækker kaffe!

Her er resten af programmet:

Desuden er der et fint lille kort, som viser, hvor kort man skal løbe fra GROB til Empire Bio eller omvendt, hvis man tager et par film i rap! 🙂

Som I kan se, ligger Teater GROB på Nørrebrogade nr. 37, og Empire Bio finder I på Guldbergsgade nr 29F

For resten er dette indlæg ikke sponsoreret. Det er de faktisk aldrig!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: